⭐⭐⭐⭐⭐
Præcis som forfatteren Marguerite Duras selv ønskede det i 1969, bliver hele scenens dybde brugt i Kant Fabriks iscenesættelse af ØDELÆG, SIGER HUN, hvor Brian Cord’hommes effektive lysdesign både skjuler, slører, fremhæver og tydeliggør karakterernes tanker og roller i Anne Sofie Vermunds stiliserede hotelhave. En scenografi der viser Vermunds overlegne billedkompositoriske evner.
Og når komponist og lyddesigner Matilde Böcher samtidig sørger for at tennisboldenes dumpe lyde er tydelige, men holder sig i det fjerne, så bliver Kant Fabriks iscenesættelse af Duras’ i forvejen kantede leg med ord til et abstrakt maleri. Et kunstværk der med bred pensel sværmer om Duras’ ord og konflikter, men – med mezzosopranen Signe Asmussen som hovedkarakteren Elisabeth Alione’s indre jeg, der kigger tilbage på sig selv under det lægeordinerede hotelophold – får endnu en dimension med Matilde Böchers tungsindige toner skrevet til den pragtfulde sanger.
Men det er ikke blot den traumeramte Elisabeth Alione – afdæmpet og fint spillet af Lisa Carlehed – og hendes rekonvalescens og indre konflikter vi som publikum skal forholde os til.
For hotellets tre øvrige gæster – i al deres larmende stilhed spillet inciterende og urovækkende af Lasse Steen, S.E. Andersen og Johannes Lilleøre – bevæger sig på Aveny-T som en levende række af tableauer, hvor deres indbyrdes spil om begær/uvilje og magt/underkastelse præger hele Kant Fabriks iscenesættelse. Et scenekunstværk, der alt i alt er et abstrakt, men stringent svar på Marguerite Duras’ opfordring om at ødelægge jeg’et.
Kant Fabriks ØDELÆG, SIGER HUN spilles på Aveny-T ml d. 19.-26. marts, 2026.
Foto: Sara Galbiati