⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Kunst og politik er ikke altid comme il faut. Men Verdis mesterværk NABUCCO var politisk sprængfarlig fra start af, og den grønne makeover som NABUCCO får på Savonlinna Opera Festival, er fremragende udført. Bravo.
Non son piu re, son dio.
Den omfattende historie i NABUCCO, om Babylonernes konge der smadrer jødernes tempel, holder jøderne som fanger, udråber sig selv til gud og bliver ramt af lynet, og i det hele taget må kæmpe med både sig selv og sine døtre, er både specifik nok til at fastholde sit publikum i tre timer, men også symbolladet nok til at kunne tolkes ind i rigtig mange konflikter verden over. Hvilket da også allerede skete i de første år operaen blev opført i Milano – i den del af Italien der hørte ind under østrigsk herredømme – hvor publikum, ifølge myten, kunne identificere sig med de landsforviste slavers klagesang i NABUCCO, og krævede Slavernes Kor som ekstranummer. Va pensiero blev ifølge myten italienernes ”hemmelige” befrielsessang i de år, men forskere påpeger dog at det muligvis snarere var salmen Immenso Jehova der blev krævet som ekstranummer – og det derfor sandsynligvis var Gud de satte deres lid til under det østrigske herredømme.
Va, pensiero, sull’ali dorate – Flyv, tanke, på gyldne vinger.
Men det er derfor hverken utidigt eller disrespekt for Verdi når den græske instruktør Rodula Gaitanou tager livtag med den verdensomspændende klimakrise vi står midt i, for hvis der er noget alle kan relatere til, så er det den globale opvarmning og klimaændringernes påvirkning af den verden vi lever i. Og netop derfor er det ret genialt hvordan den vildt dygtige instruktør – i tæt samarbejde med hendes mangeårige partner in crime, scenografen Takis – iscenesætter NABUCCO på Olivinlinna slottet som en kamp på liv og død.
For kampen står mellem på den ene side Kongen Nabucco og hans teknokrater, der tror på maskinerne og produktion, og på den anden side ypperstepræsten Zaccaria og hans undergrundshær af øko-krigere. Og på intet tidspunkt føler vi som publikum at det originale værk bliver svigtet eller misbrugt, for Verdis kompositioner står knivskarpt med dirigent Ville Matvejeff foran Savonlinna Opera Festival Orkester – lige som jeg er sikker på at de gør, når det er den blændende dirigent James Sherlock der alternerende svinger taktstokken. Jeg oplevede som sagt den knivskarpe Ville Matvejeff, men ville så gerne have været blevet i Finland lidt længere, for også at opleve Gaitanous NABUCCO med Sherlock som dirigent. Men ak, døgnet har kun 24 timer, og det var desværre ikke muligt. You can’t win ’em all.
Som sagt er iscenesættelsen et samarbejde mellem Rodula Gaitanou og Takis, hvor sidstnævnte står for en genialt tænkt scenografi inspireret af Babylonske pyramider og templer, bygget som en jernkonstruktion fyldt med klare plastikflasker – et vink med en vognstang om køb og smid væk-kulturen, der jo kun bidrager til klimakatastrofen. Og naturligvis bygget så den let kan pilles fra hinanden og samles igen – den er jo skabt til Savonlinna Opera Festival, hvor alle operaer opføres midt i det gamle slot Olavinlinna, med alle de logistiske komplikationer og udfordringer det nu engang indebærer.
Udfordringer er der også nok af for både solister, musikere og kor når de skal af og på scenen, der til hvert års festival genopføres midt i slotsgården, ligesom kunstnernes backstage og omklædningsfaciliteter alle er tillempet borgens stenmure og hulrum. Men alligevel tiltrækker festivalens forestillinger store navne fra hele verden, og NABUCCO er ingen undtagelse. For den kroatiske sopran Marigona Qerkezi er fløjet ind for at synge det store parti som Nabuccos ældste datter Abigaille, der tilraner sig Nabuccos krone, og Nabuccos yngste datter Fenena, der forelsker sig i jøden Ismaele, synges på skift af mezzosopranerne Annalisa Stroppa fra Italien og kroatiske Margareta Matišić.
Og når jeg fremhæver de nævnte sangerinder, så er det fordi de to kvindelige karakterer i NABUCCO fylder mindst lige så meget som de to traditionelt dominerende karakterer i Verdis opera, kongen Nabucco og ypperstepræsten Zaccaria. Et fornemt eksekveret – og typisk – træk af Rodula Gaitanou, der ofte løfter de kvindelige roller i de store operaer. Sidst jeg oplevede det var i Gaitanous AIDA på Opera Hedeland i 2022 i Danmark, hvor hun løftede Aida og Amneris med sin fornemme personinstruktion, og nu gør hun det igen i NABUCCO. Her oplevede jeg Marigona Qerkezi og Margareta Matišić som Abigaille og Fenena, og de var fænomenale.
Et gysende smukt fangernes kor, kampen på liv og død mellem plastiktilbederne og øko krigerne, samt adskillige fremragende præstationer i både orkestergrav og på scenen. Rodula Gaitanou og Takis’ økologiske manifest NABUCCO på Savonlinna Opera Festival er en oplevelse du ikke vil gå glip af.
Og helt sikkert en lille rejse til Finland værd.
NABUCCO opføres ml. d. 6/7 – 26/7 på Savonlinna Opera Festival 2024.
Foto: Jussi Silvennoinen