⭐⭐⭐⭐⭐
Malmö Stadsteaters nyrenoverede store scene Hippodromen – bedre kendt som Hipp – er med sin stejle publikumsopbygning, det smukke varme træ og den imponerende kuppel – en voldsomt intim scene. Og på trods af sine mange pladser, nærmest skriger Hipp på intime forestillinger som MONICAS VALS, der emmer af jazzklub, whisky og kærlighed, samt ikke mindst dybe følelser for Monica Zetterlunds sange.
Monica Zetterlund – i skikkelse af skuespilleren Mari Götesdotter – sidder som en gammel gnavpotte i sin lænestol og ser tilbage på sit liv. Og mens hun lytter til LP’er med sit livs største idol, Ella Fitzgerald, fortæller sangerinden om op- og nedture i et liv fyldt med jazz. Sådan lader dramatikeren Klas Abrahamsson fortællingen om den svenske kunstner blive fortalt drypvist, med nedslag fra hele Zetterlunds liv, fra ungdomskæresten som hun fik et uplanlagt barn med, og fra hvem hun tog navnet Zetterlund, over karrierens spæde start og hendes fascination af de store amerikanske sangerinder, til hendes egen storhedstid i Skandinavien.
Jeg ved jo hvad I tænker. Der sidder den gamle krage, hun synger jo jammerligt.
Mari Götesdotter er skøn som Monica, både den stjerne som offentligheden kendte og elskede, samt mennesket bag stemmen – den Monica Zetterlund der aldrig lagde tvivlen på sig selv helt på hylden, men hele livet kæmpede for at blive anerkendt som den hun var.
Og netop Zetterlunds liv som sangerinde, livet som kunstner der satte musikken, tonerne, og rushet ved at optræde højere end sin egen datter, er Klas Abrahamssons raison d’etre i den både swingende, rørende og kærlige forestilling MONICAS VALS.
Det musikdramatiske værk er instrueret af Heinrich Christensen, og den prisbelønnede instruktør fra Danmark har – ligesom dramatikeren – formået at skildre sangerinden Monica Zetterlund som meget mere, end ”blot” den stjerne som vi er mange der er vokset op med. Det er et fuldkomment portræt af et ufuldkomment menneske vi bliver præsenteret for, og med en fantastisk lydside kreeret af jazzsaxofonisten Benjamin Koppel som kapelmester for sin kvartet på scenen, bliver MONICAS VALS til et helstøbt portræt – både af en sangerinde og kvinde, men også af en tid og en stemning, hvor jazzklubbens dæmpede lys og de klirrende isterninger i whiskyen fik folk til at drømme.
Jeg vil ikke synge alle de sange som I vil høre.
Monica Zetterlund er kendt for en række sange, men var så meget mere end sine hits, og formåede at kombinere sin forkærlighed for jazzen – hvor hun toppede da hun spillede med Bill Evans, og Debbies Waltz på svensk blev til Monicas Vals – med talrige optrædener i svensk revysammenhæng. Og netop denne kamp, hvor kærligheden til jazz måtte tilpasses hendes mere givtige karriere i svensk popkultur, bliver fint fortalt i MONICAS VALS på Hippodromen.
Scenograf Lisbeth Burian har til repremieren tilpasset sin jazzede scenografi så den passer til det renoverede Hipp, og med Benjamin Koppels kvartet der står på den smidige scene – der flyder ind og ud på det store scenegulv – har Burian nailet jazzklubstemningen med lametta forhæng, barndommens sparsomme køkken, en telefonboks i telefon fabrikken hvor Monica først arbejder, og en magelig lænestol, hvor den nu gamle og trætte Monica sidder og lytter til LP’erne. Simpelt, og alligevel fuld af detaljer.
Hvad enten man til MONICAS VALS sidder ved de til forestillingen opstillede caféborde, eller på Hippodromens stejle rækker, fylder Monica Zetterlunds sange hele rummet, og kærligheden til en af Sveriges fornemste jazzsangerinder forbliver intakt. MONICAS VALS er smuk historiefortælling, skabt til et smukt rum.
MONICAS VALS spiller på Hippodromen, Malmö Stadsteater d. 24/3 – 27/5 2023.
Foto: Emmalisa Pauly