Anmeldelse: KOREORAMA Nr 2 // Gamle Scene, Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐

Frisk fra fad, fuld af gode ideer, og en scene der med et tiljublende publikum ikke finder sin mage i det ganske land. Den Kongelige Ballet og Nicolai Hübbes pragtfulde udviklingsprojekt KOREORAMA er nået til Nr 2, hvor det er de koreografiske talenter Carling Talcott-Steenstra, Eliabe D’Abadia og Oliver Marcus Starpov der har fyldt Gamle Scene med nye ideer.

Som coverbilledet her på siden kraftigt antyder med tilstedeværelsen af skuespilleren Peter Plauborg på scenen, så er Carling Talcott-Steenstras danseforestilling AM I DOING IT RIGHT? et vidunderligt værk der går på tværs af genrer, med den universelle tvivl på sig selv som samlende faktor, og en løssluppenhed i både koreografi og væsen der sparker mås.

For en ting er, at Carling Talcott-Steenstra har valgt at sætte skuespilleren Peter Plauborg i front, og lade ham tegne optakten i en forrygende backstage film der lader skuespilleren ende på scenen, forpustet og forpjusket, med kjolesættet flagrende og en kæmpe romantisk blomsterbuket i hånden. Men det er først når ingen vil tage imod blomsterne, og de otte dansere – iklædt jakkesæt, hvide skjorter og et par enkelte hvide tennissokker i lakskoene – demonstrativt lader buketten gå på omgang, at koreografen træder i karakter. For fra det øjeblik, så er alle bevægelser i det omfattende scenebillede sat på prøve, og hver en bevægelse er omsonst, for hvad nu hvis man gjorde det anderledes, hvad hvis man i forsøget på at gøre alt perfekt, gjorde alt forkert? Carling Talcott-Steenstra sætter sine dansere på prøve, men lader dem udfolde deres inderste ønsker, mens Peter Plauborg sætter ord på fra scenekanten – ord der sætter handlingerne under lup, ord der indrammer danseforestillingen AM I DOING IT RIGHT?, så værket samles. Carling Talcott-Steenstra er et spændende koreografisk talent.

Spændende er også Eliabe D’Abadias THE PEARL, et fortryllende lille eventyr, der med klassiske greb lader danserne vise hvad de har lært.

Eliabe D’Abadias THE PEARL

Eliabe D’Abadia har selv skrevet det fine lille eventyr THE PEARL om grådighed kontra kærlighed, et eventyr der i stil med eventyr som Den lille Havfrue både har en handling og en morale. En skattejæger der i sin iver for at indfange selve lyset, omkommer på havets bund, men bliver vakt til live af de yndige vogtersker, ved hjælp af selvsamme perle som udsender det stærke lys der lokkede skattejægeren mod havets bund. Så dilemmaet er såre simpelt – skal skattejægeren score perlen, eller skal han finde freden på havets bund, sammen med de yndige vogtersker.

Eventyret som Eliabe D’Abadia har skabt til KOREORAMA er inspireret af både den gamle Steinbeck fortælling om perlens magt, og af J.P.E Hartmanns toner fra Valkyrien, og med dansernes klassiske kostumer er THE PEARL da heller ikke langt fra hvad vi allerede kender fra den klassiske balletverden. Men Eliabe D’Abadias værk er udtryk for alt hvad den unge koreograf finder smukt i ballettens verden, fra de klassiske trin, over stemningen og tonerne fra 1800-tallet, til den kærlighed og morale der ofte ligger implicit i de store værker.

Til gengæld får man så i Oliver Marcus Starpovs HAVE YOU NOTICED I’M GRIEVING al det mørke og tunge følelser der også ligger i ballettens mangfoldige verden.

Oliver Marcus Starpovs HAVE YOU NOTICED I’M GRIEVING

Oliver Marcus Starpov indleder med at sætte sig på scenekanten, og med spage, alvorstunge ord fortæller han om sin egen oplevelse af sorg. Musikken stiger langsomt mens han taler, og når danserne ankommer bøjer de sig henover ham, og fortæller ham deres navn. For Oliver Marcus Starpovs værk handler ikke kun om sorg i sig selv, det handler lige så meget om det at blive ladt alene i sorgen, det at være forladt, usynlig, ignoreret, ensom i en situation hvor man netop som efterladt har brug for andre.

Oliver Marcus Starpovs koreografi i HAVE YOU NOTICED I’M GRIEVING er ikke så let tilgængelig som de to forrige værker, men hvis man giver slip på sin insisteren på øjeblikkelig viden, så opstår der adskillige små, uendeligt smukke værker i værket, små koreografier der beskriver forskellige måder hvorpå man møder sorgen – og det er som sagt, uendeligt smukt. Og måske nok den bedste måde at tackle sorgen på.

Tvivl, eventyr og sorg. Alt i alt er KOREORAMA Nr 2 endnu en fin lille buket af unge talenters tanker og idéer, der med tiden nok skal blomstre og folde sig ud i fuldt flor.

KOREORAMA Nr 2 opføres på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, på udvalgte dage i perioden 19/10 2024 – 6/3 2025.

Foto: Camilla Winther

 SE MERE HER OM KOREORAMA NR 2