⭐⭐⭐⭐⭐
Luscious limping.
Når danserne i Sharon Eyals INTO THE HAIRY bevæger sig rundt på den sorte dansevinyl, foregår det oftest på en flad fod, og en halv-tå. Udtrykket er overraskende overvældende i sin form, og sammen med dansernes tårevædede ansigter og iturevne heldragter, er det som at se slagne soldater på vej hjem fra krig. Og dansernes måde at gå på, at danse på, kaldes da også ganske enkelt Limping – haltende. Men hold op hvor er det smukt.
Og netop smukheden i denne grundlæggende undergangsstemning, gør København Dansers sidste nye gæstespil i Østre Gasværk – Sharon Eyals INTO THE HAIRY – til en ballet extraordinaire.
Samarbejdet mellem koreografen Sharon Eyal og den multidisciplinære producent og kurator Gai Behar har i lang tid været både succesfuldt, banebrydende og nytænkende. Og med deres fælles kompagni L-E-V, har de nu skabt INTO THE HAIRY, en af de mest rørende danseforestillinger jeg har set i lang tid.
Det er den italienske modedesigner Maria Grazia Chiuri – kreativ direktør hos Christian Dior Couture – der har designet de heldragter som danserne bærer i INTO THE HAIRY, og det udtryk som Chiuri skaber med sine iturevne sorte dragter, taler lige ind i Sharon Eyals gribende fortælling.
Enhver fan af Lise Nørgaards tv-krønike Matador kan huske hvordan Mads Skjern ansatte stuepigen Agnes Jensen til at maske strømper op, når borgerskabets nylonstrømper havde fået flænger eller en maske var løbet. Sådan er det ikke her, for i Chiuris bevidst trashede look får danserne for hver opførsel en ny flænge i kostumet – et nyt sår at kæmpe med. Og det er præcis den kamp vi som publikum fornemmer, når danserne Darren Devaney, Guido Dutilh, Juan Juan, Alice Godfrey, Johnny McMillan, Keren Lurie Pardes og Nitzan Ressler på 55 minutter får os til at føle med dem, og forstå deres tårer, der som sorte strømme markeres på kinderne i de hvidkalkede ansigter, og tørres væk med knyttede næver.
Men tro nu ikke, at INTO THE HAIRY kun er tårer og livets grumhed sat i relief, for ud over Gai Behars fornemmelse for at skabe affektive rum, så er det uhyre smukke elektroniske kompositioner af den walisiske kunstner Lewis Roberts – a.k.a. KORELESS – der udgør lyddesignet, der omslutter Eyals dansere. Og jeg mener omslutter, for scenerummet i Østre Gasværk består udelukkende af en sort dansevinyl og en ligeså sort bagvæg, så det er kun projektørerne og KORELESS kompositionerne der holder danserne på plads. Det er sort i sort, iturevent og magisk. Det er Sharon Eyals INTO THE HAIRY.
København Dansers gæstespil INTO THE HAIRY vises i Østre Gasværk d. 30/5 – 1/6 2024.
Foto: Katerina Jebb