⭐⭐⭐
Rige menneskers underholdning mens de synker.
Andrea Øst Birkkjærs oneliners fra hendes transportable sauna er det bedste ved forestillingen, hvor dramatiker Vivian Nielsen har ladet ønsket om det gode liv kæmpe mod ønsket om en renere verden. Men Teatret Svalegangens klimaforestilling HISTORIEN OM MIG taber desværre hurtigt momentum, selv om både Andrea Øst Birkkjær og Trine Pallesen kæmper forbilledligt i marken, hvor den borderline klimadepressive Andrea har slået lejr for at holde livet ud.
Andrea i pink har taget fladskærmen med i marken, og viser den grønne Trine sort på hvidt hvordan verden fungerer, og at alting har en tutorial der passer til, bare man leder på YouTube længe nok. Trine derimod, prøver med den ene sunde metode efter den anden at overbevise Andrea om alting nok skal gå.
Hvem herinde tør at være forbigående?
Vi skal passe på naturen, men hvem vil gerne være en kompostbunke? Alt i alt gode og fornuftige betragtninger fra dramatikerens side, men forestillingen HISTORIEN OM MIG mangler simpelthen drive på scenen, og ender med at blive rent ud sagt kedelig i flere passager, til trods for det fine spil af Andrea Øst Birkkjær og Trine Pallesen.
Teatret Svalegangens HISTORIEN OM MIG er på turne pt, og spiller på Teater V fra d. 3.-15. maj 2023.
Foto: Ambjørn Happy