Anmeldelse: GOTTA DANCE! // Den Kongelige Ballet i Operaen, Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐⭐

Broadway rhythms, film sets & old fashioned styles. Gregory Dean går all in på en stemning, og skaber nye koreografier til gamle hits i Den Kongelige Ballets glamourøse candyfloss fest GOTTA DANCE!

Bell boys, tog konduktører, sliksælgere og sømænd – der er ingen tvivl om at vi er taget tilbage i tiden, tilbage til dengang Cole Porter, Irving Berlin og George Gershwin skabte deres evergreens. Og det er netop deres musik der er rygraden i den store ny satsning fra balletten.

Og stort er det, både i omfang, anslag og tanke – det kan næsten siges at være lige i overkanten. For GOTTA DANCE! kommer fra start af blæsende ud over stepperne, med både Tivolis Big Band og strygerensemblet LiveStrings på scenen, de fire sangere Miriam Mandipira, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Caspar Phillipson og Mads Mathias ved mikrofonerne, og et stort udvalg af balletkompagniets de bedste – alt sammen pakket ind i en scenografi, der gerne vil fortælle os om den store verden vi lever i. Bestemt flot og ret overvældende, men man er næsten forpustet fra start af, i et show hvor balletten i mine øjne ikke spiller den største rolle. Så hvis man er ballet aficionado, og kender alt til både trin og historie indenfor ballettens verden, så skuffer GOTTA DANCE! muligvis. For dygtige Gregory Dean har før koreograferet med succes på Det Kongelige Teater – f.eks. hans flotte BLIXEN – men i GOTTA DANCE! er det som om hans koreografiske arbejde forsvinder lidt i en overflod af glitter og glamour.

Men der skal dog ikke herske tvivl om, at Den Kongelige Ballets forestilling GOTTA DANCE! er en fest.

For både festen og dansen er der! Der er fest og farver for alle pengene, når de fire sangere på skift synger fantastiske sange som The Lady Is a Tramp, Chattanooga Choo Choo, Cheek to Cheek og That’s Entertainment, med danserne som festens midtpunkt. Og der er knald på når danserne kaster sig ud i både swing og step, for hele kompagniet ser ud som om de nyder at slå sig løs.

I’ll sing to him, each spring to him. And worship the trousers that cling to him.

Og i anden akt af Gregory Deans helaftensballet får vi også følelser med på scenen. Hvis vi savnede at blive rørt af de store og pompøse scener i første akt, så får vi efter pausen al den inderlighed og dybde som vi håbede på ville udfolde sig i en iscenesættelse af Gregory Dean. Her åbner forestillingen sig, og får næsten et helt nyt ansigt i den jazzklub der åbenbares, mens sveden drypper i takt med rytmerne fra skønne sprøde blæsere i Tivolis Big Band samt vidunderlige LiveStrings, der virkelig viser hvad de kan.

Her er det den fantastiske soulsangerinde Miriam Mandipira der løfter niveauet betydeligt, og tager os dybt ind i jazzklubbens inderste, hvor Astrid Elbo med en simpel fjerboa sparker benene væk under os til I Put a Spell on You. Og det er også her forestillingens smukkeste scene opstår, med den smukke Bewitched, Bothered and Bewildered, hvis toner får Sebastian Pico Haynes og Vitor de Menezes til at danse den smukkeste og dampende hede pas de deux.

Tempoet, følelserne og nærheden er pludselig meget present. Jeg var forpustet i første akt, men rørt i anden, hvor GOTTA DANCE! tager hele stikket hjem.

Foto: Camilla Winther

SE MERE HER