Anmeldelse: FEMINA FABULA // Kristján Ingimarsson Company, PAVILLON K Scenekunst

Overraskende intimt samspil mellem fabulerende urkraft og levet liv i VR-værket FEMINA FABULA i PAVILLON K.

Kristján Ingimarsson Company (KIC) har gennem de sidste tre år arbejdet sammen med den skotske billedkunstner Kirsty Whiten, der ikke bare er kendt for sin fantastiske street art og overvældende vægmalerier, men også for at arbejde med mennesker og natur på en meget direkte facon. Kirsty Whiten er efter min mening mere eksplorativ end beskrivende i sin kunst, og det er hendes arbejde og tilgang til mennesket og dets adfærd der ligger til grund for VR-værket FEMINA FABULA, som KIC sammen med seks performancekunstnere har udviklet gennem tre års workshops og undersøgelser af sindets og kroppens natur.

De seks innovative performancekunstnere Kajsa Bohlin, Lalla la Cour, Anna Stamp, Noora Hannula, Tuba Keleş og Linh Le er i princippet forskellige som dag og nat. Men hvad enten man er dansere som Noora Hannula og Anna Stamp, cirkusartister som Kajsa Bohlin og Lalla la Cour, eller performancekunstnere, den ene med eksamen i Molekylær Biologi (Tuba Keleş) og den anden dedikeret klimaaktivist (Linh Le), så brænder deres talenter igennem lydmuren når de får lov til at eksperimentere og udforske. Og det er netop hvad Kristján Ingimarsson som kurator på værket giver kunstnerne lov til, for mødet mellem Kirsty Whiten og de seks performere kalder han konsekvent for laboratoriet, og hvis man kender det mindste til Kristján Ingimarssons verden af smukt gennemførte uladsiggørlige scenekunstværker, så ved man at laboratoriet er i de bedste hænder hos den karismatiske islænding.

De seks performancekunstneres rum, som KIC med et seks-øjet videokamera har udviklet til tredimensionelle universer, hvor du selv vælger hvad du ser og oplever, er som sagt meget forskellige, men alle med fokus på mødet mellem krop og natur.

Anna Stamp er i Nesting Hunger Growth Woman en topgravid urkvinde, der i et grovkøkken forbereder et lukullisk måltid, med sig selv som hovedretten. En determineret troende. Vi er alle ét legeme.

Noora Hannula er i Un-object Behaviour Slug Woman kvindedyret der forsvarer, vogter og angriber på en og samme tid, med sig selv i alle afskygninger i et rum af plexiglas, med fire døre til fire ens soveværelser. En skræmmende alfahun.

Lalla la Cour er i Hanging / Planted Woman et frit menneske, der i en halvudtørret mark lever lykkeligt, indtil hun møder sine egne kloner, og til sidst ser en enorm skabning blive plantet/fremdyrket i en kokon. Overraskende, med antydninger af Gulliver traumer.

Kajsa Bohlin er i Apartment Unmasking Woman den gennemførte husmor, der i flere afskygninger fistrer rundt mellem benene på dig, mens hun ordner alt til perfektion i det lille hjem. Samtidig med den frustrerede krage og den legende ballerina fortæller om kvindens drømme. En drøm der bliver til et mareridt, druknet i dej.

Linh Le er i Metal Horse Victory Woman krigeren og moderen, der i en grusgrav, kun iført sølvpapir, kæmper mod indtrængende væsener, og efter en blodig krig med mange ofre, selv føder et æg af sølvpapir, som hun ofrer til havet. Dobbelthed og urkraft – naturen kontra det menneskeskabte.

Tuba Keleş er i Descent Chamber Woman i en tilstand af overmodig lykke, i en klaustrofobisk brønd af mudder, hvor hendes spejlbillede i loftet bliver renere og renere, i takt med at kvinden i bunden er ved at drukne i mudder. Dobbelthed i klaustrofobiske og desperate handlinger der udspiller sig mens latteren tager til.

Den kvindelige urkraft er temaet som Kirsty Whiten og performerne har dykket ned i, og den kvindelige urkraft er mildest talt også det udtryk som de seks VR-rum udstråler. Og der er virkelig tale om rum, for når du først har taget VR-brillen og ørebøfferne på, så er du i det rum der er skabt i laboratoriet, det rum, som den givne performancekunstner har skabt.

I lokalet i PAVILLON K, hvor FEMINA FABULA kan opleves, er der seks forskellige underlag, hvor man med sine bare fødder også rent fysisk kan føle/mærke hvor man er i VR-værket. Grus, parketgulv, metalplader og træflis fra skovbunden er nogle af ståstederne, hvor man som deltager i KICs fabulerende kvindeunivers bare må overgive sig.

For ja, selvfølgelig kan du lukke øjnene, tage dit headset af og udvandre, hvis du finder det for overvældende. Men hvis du under dig selv oplevelsen af at give dig hen til en manipuleret verden, hvor du er omringet af tanker som er blevet gjort fysiske, et rum der emmer af kvindens urkraft, og en intimitet som næsten får dig til at vælte, så er du blevet en oplevelse rigere du ikke glemmer foreløbig.

Foto: KIC

 SE MERE HER