⭐⭐⭐
Dette er et eksperiment – og i aften får vi svaret!
Det unge teaterkompagni Kånstkollektivet har på deres første fire år allerede produceret og afviklet tre fine forestillinger, hvor de stiller spørgsmål til den verden vi lever i, og hvad publikum mon tænker om det.
I deres festivalperformance ME, YOU, US spurgte Kånstkollektivet hvad der sker, når man møder andre. I LITTLE BIG BANG spurgte de hvad der sker når man vender ryggen til verden, og i VI VENTER PÅ STEGTE DUER spurgte de utålmodigt publikum hvad der sker med os, når vi ikke kan kontrollere tiden.
Og nu, med forestillingen DIGGING DEEP, går kollektivet et spadestik dybere so to speak, og lader sit publikum løbende bedømme de dilemmaer, som trekløveret Rune Klenø, Cecilie Haugaard Larsen og Mathilde Bækmark spiller for os i et Film Noir-agtigt scenedesign. Som klassiske karakterer i en film, krydret med personlige karaktertræk og selvoplevede kriser, spiller trioen på alle de violiner der findes, for at understrege moraler og følelser i de opståede dilemmaer og situationer. Dilemmaer som publikum så bliver bedt om at vurdere på en skala fra RENT til RÅDDENT på deres mobiltelefoner.
Ideen er både skæg og involverende uden at være påtrængende, og metoden med at bruge folks kæreste eje – mobilen – skaber tryghed hos et moderne publikum, der måske ikke ville føle den samme velvillighed overfor det interaktive element, hvis det krævede en mere fysisk involvering. I DIGGING DEEP kan man i ro og mag mene hvad man vil, uden personligt at blive taget til indtægt for sin mening – groft sagt er det ligesom trolls på nettet. Man kan stemme RENT når man bliver spurgt om det er ok at give alle andre skylden for at verden går ad helvede til, og man kan svare RÅDDENT når helten på scenen gør det eneste moralsk rigtige. Ens stemme bliver bare en dråbe i havet af stemmer, et hav der måske viser sig at have en farlig narcissistisk, selvpromoverende eller slet og ret moralsk anstødelig slagside. Omvendt kan det jo også ende med at alle svarer både ærligt, redeligt og med respekt for sine medmennesker, og summen af stemmer til sidst viser at verden måske ikke er så slem som vi nogle gange går og tror.
Så DIGGING DEEP præsenterer altså en rigtig fin ide, hvor der bliver lagt kraft og saft i afviklingen. Desværre taber forestillingen dog pusten på et tidspunkt, og de medvirkendes kræfter kan på trods af gode viljer ikke hamle op med et efterhånden udtømt register af spænding i scenerne.
Kånstkollektivet har denne gang entreret med den garvede instruktør og dramatiker Betina Grove, der både har instrueret det unge hold, samt bearbejdet tekst og manuskriptudviklet, og den røde tråd i forestillingen spiller max i Film Noir scenografien af Simone Bartholin & Rosa Birkedal. Ideen om folks stillingtagen til moralske dilemmaer holder ikke helt i alle 75 minutter, men Kånstkollektivet har the balls til at stille de rigtige spørgsmål – og så skal man jo bare blive ved.
Foto: Søren Meisner