Anmeldelse: DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT, anden del // OPE-N, i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, København – set under Copenhagen Opera Festival

⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Magtkritikken driver ned ad væggene i Universitetsbiblioteket, mens stemmerne, tonerne, og artisternes usynlige hovedrolle omkranser os med ærefrygt. Operaplatformen OPE-N, med Niels Rønsholdt og Louise Beck i spidsen, lægger med anden del af deres trilogi om magtens svøbe, endnu et lag på deres tindrende smukke saga.

En trilogi hvor første del – der i 2025 opførtes i den smukke retsbygning Smykkeskrinet i Aarhus – førte os ud i et drabeligt slægtsdrama, og hvor anden del måske skulle fortælle os om hvordan magten forvaltes. Vi var klar.

Efter vi var blevet modtaget af den vildeste kontorsionist, der helt krøllet sammen på bordet foran os smed programmer ud til folket med fødderne, trådte dagens forsker op på bordet, og læste dagens tekst. Og ordene fra forskeren – denne dag professor i kommunikation Lisa Storm Villadsen – havde både tyngde og politisk vilje med i bagagen. For professorens ord om Habermas, civilitet, og om hvordan man bruger magten, var ikke nogen fiktiv fortælling, men en lille del af den skræmmende virkelighed der ligger til grund for Niels Rønsholdt og Louise Becks operatrilogi DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT. Ligesom de mange andre ord og tanker om virkeligheden, der som indledning til forstilingen på forskellige dage blev fremført af bl.a. professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen, professor i filosofi Vincent F. Hendricks, eller professor i teologi Mette Birkedal Bruun, hvis ord jeg stadig husker så klart: Those in power end in books. The books only contains those in power.

Katinka Fogh Vindelev løftes som Det Gode Barn både fysisk og i overført betydning af samtidscirkusartisterne, der med deres eminente evner fylder rummet som ånder der insisterer på deres tilstedeværelse. Foto Rumle Skafte.

Det som skal ske er skrevet i bøgerne.

I anden del af sagaen om magten – våbnet der bruges og misbruges – følger vi Hende, der hersker med det våben hun hentede i sin fars grav, men nu vil lade gå videre til et af sine børn. Det vil sige, hun vil dele det med sin datter – Det Gode Barn. Men våbnet – magten – lader sig ikke dele, og da Det Andet Barn – også kaldet Det Onde Barn – ikke vil lade Det Gode Barn få magten, udspiller der sig et drabeligt slag midt mellem hylderne og vores fælles bogskat i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. Og bøgerne, både i bogstavelig og overført betydning, har en hovedrolle. For det er jo det vi læser i bøgerne, der er sandheden – så hvis sangene ikke synges om dig mens du har magten, og aldrig nedfældes til evigt minde i bøgerne, så er det jo aldrig sket – eller hvad?

I DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT er det først og fremmest kontratenoren Morten Grove Frandsen og sopranen Katinka Fogh Vindelev der fylder rummet, for som de to stridende søskende folder de hver især deres karakterer ud på formidabel vis. Katinka Fogh Vindelev er med sin eminente stemmebeherskelse en stjerne i enhver sammenhæng, men som Det Gode Barn går hun skridtet videre – her er hun både nærværende og tæt på sit publikum i sin mimik, men også uhyggeligt fraværende, når magtens forbandelse begynder at røre på sig i den tveæggede karakter. På samme måde er Morten Grove Frandsens vidunderlige stemme både indsmigrende og følsom når det passer ind i fortællingen, som han så gerne vil være en del af, men omvendt sylespids og nærmest desperat i sit toneleje når det går op for Det Onde Barn at han ikke bliver nævnt i bøgerne.

Morten Grove Frandsen som Det Onde Barn, der ikke kan tåle at se sin søster med magten. Foto Rumle Skafte.

Jeg hedder Morten! Morten! Morten!

Det Onde Barn skriger desperat ud til koret at de skal stoppe med at kalde ham Det Onde Barn og Det Andet Barn – han vil kendes og huskes i sangene og bøgerne som den magtfulde Morten. Men koret – det pragtfuldt syngende Ars Nova Copenhagen – har ligesom folket til tider afgørende indflydelse på historiens gang, og når de begynder at stille spørgsmål, så vakler magten måske alligevel lidt på sin trone.

Når Det Onde Barn i Niels Rønsholdts fængende libretto synger Hold kæft! Jeg tørrer min røv med de gamle bøger. Ingen gider gamle bøger, ingen gider gamle sange, så svarer et rystet kor: Hvad siger han? Hvem taler sådan, råber sådan? Ingen kan modsætte sig hvad der er skrevet.

Så selv om solisterne – der retteligen også rummer de to smukt syngende sopraner Signe Haugaard Lauridsen og Josefine Weber Hansen – fylder meget i Rønsholdt og Becks opera, så er koret og de fem strygere, samt dirigent James Sherlock som en ledestjerne i det høje, af altafgørende betydning for den aura som omkranser fortællingen. En fortælling der heller ikke ville være en så stor og gennemført forestilling uden de sindssygt dygtige samtidscirkusartister, der både bærer, leder, kæmper og dør for det våben som magten er. Deres karakterer kommer aldrig med i bøgerne – men du vil aldrig glemme dem.

Samtidscirkusartisterne springer, ligger, står og hænger overalt i Universitetsbiblioteket, der aldrig mere vil kunne kaldes støvet. Foto Rumle Skafte.

Historien, dramaet, fortællingen. Kært barn har mange navne, men den vidunderligt gennemførte musikdramatiske forestilling som Niels Rønsholdt og Louise Beck har kaldt DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT, er et stykke magtkritik som fortjener en plads i de selvsamme bøger som forestillingen sætter spørgsmålstegn ved. Jeg glæder mig allerede til del 3 i Kongehallen i Lejre næste år.

OPE-N’s DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT, anden del, blev opført i Universitetsbiblioteket i København under Copenhagen Opera Festival d. 13.-17. august, 2026.

Foto: Rumle Skafte

SE MERE HER OM OPE-N

SE MERE HER OM DEN STÆRKES RET – DEN SVAGES PLIGT PÅ COPENHAGEN OPERA FESTIVAL