⭐⭐⭐⭐
Alban Lendorf er Santariffic som julemand i New York.
I Chris Minh Dokys amerikanske juleeventyr DANCE BALLERINA DANCE, er julemandens hvide skæg blevet til et imponerende Schnurrbart, og en perfekt hvid pandelok på Alban Lendorfs smarte Santa. For Santa Claus, som i DANCE BALLERINA DANCE er iført bordeauxrødt jakkesæt, stok og blød Borsalino, deler ikke bare gaver ud til artige børn – han keder sig, og leder efter noget der kan få ham til at føle sig lidt mere i live.
Så er vinklen på showet ligesom på plads, og både den klassiske all American attitude som breder sig hurtigt i historien, samt alle de fantastiske crooner julesange som hører sig julen til i USA, plus selvfølgelig den ret overdådigt besatte række af balletdansere, er klar til det helt store show. For ud over Alban Lendorf er det både nuværende og tidligere stjernedansere som danser i DANCE BALLERINA DANCE, og flere er – eller har været – solodansere i både København og New York. Bare navne som Holly Dorger, Ask la Cour, Jón Axel Fransson, Esther Lee Wilkinson og Mads Blangstrup er nok til enhver balletinteresseret slikker sig om munden, som var det sukkerstænger der allerede ventede på juletræet.
Chris Minh Dokys historie om Santa der leger Kirsten Giftekniv, og alle kærlighedsudfordringerne med at få de rigtige til at finde hinanden, er i princippet lidt for detaljeret til en traditionel balletforestilling, men omvendt, så er DANCE BALLERINA DANCE heller ikke en almindelig ballet, og om man vil læse plottet i programmet først, eller bare tage showet som det kommer, det må være en smagssag. Begge måder virker, og SPOILERALERT! – jeg kan afsløre at det ender lykkeligt hvad enten man har læst programmet eller ej.
Dance ballerina, dance – do your pirouette.
Det er Femke Mølbach Slot der er instruktør, og Gregory Dean der står for koreografien, så også her kan man stole på kvaliteten, men forestillingen er bare ikke kun en ballet, og skal derfor heller ikke vurderes som en ballet. For det er musikken der styrer slagets gang, og det er Chris Minh Dokys valg af amerikanske julesange der sætter tempoet i det både morsomme og letbenede show.
Men det kan jo ikke holde en rigtig danser nede, og f.eks. danser en skøn Esther Lee Wilkinson som hun stadig var 20, når hun – med stram mine og hævede øjenbryn – forsøger på at holde sin lidt for whiskyglade filejs ude af problemer på dansegulvet.
Chris Minh Doky spiller selv sin fremragende bas live sammen med sit sekspersoners band på scenen, og det i sig selv er så smukt at man får julelys i øjnene. Blot undrer det mig at man har valgt at gemme sangerne væk, og bare afspille deres stemmer på bånd. For det er jo superdejlige amerikanske jazzsange, der på den måde desværre bliver leveret til publikum som båndede optagelser, og det undrer, nu hvor det er en så gennemført musiker der både er kapelmester og idémanden bag showet.
It’s showtime.
Men showet virker, og hovedkaraktererne Audrey og Gene – Holly Dorger og Ask La Cour – som skal finde hinanden før det kan blive jul for Santa, danser forbilledligt i den stil som det amerikanske show nu fordrer, ligesom amerikanske Graceanne Pierce giver den gas med sin overdådige showdance, ikke mindst når hun danner par med Alban Lendorfs Santa.
DANCE BALLERINA DANCE er i rammer af scenograf Nadia Nabil Korsbæk, og hvad enten Santa står under gadelygten i sneen, er på dansegulvet, eller han står som bartender i jazzklubben The Clover, så er rammerne tilpas enkle til at rumme the yuletide feeling i New York.
Merry Christmas everybody.
DANCE BALLERINA DANCE spiller I Falkonersalen d. 23.-30/11, og tager derefter på turné i hele DK.
Foto: Camilla Winther