⭐⭐⭐⭐
Jeg orker ikke festen.
Når Teatergrads musikbiografiske fortælling om socialrådgiveren Tine Bryld sættes i gang i teltet, er det med 1989 vibes på den brede røde løber, og kønsrollerne på plads. Mændene er praktiske og flytter rundt på møblerne, mens kvinderne slår tonen an på instrumenterne for at skabe god stemning.
Men passede det billede vi altid har haft af den feterede brevkasseredaktør og radiovært i virkeligheden på Tine Bryld? Det giver dramatiker Andreas Garfield og Teatergrad et bud på i forestillingen BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS, som for tiden spilles i scenograf Lea Burrows’ ret så geniale plastikhavestols-scenografi i et telt i Kgs. Lyngby.
Det kan du – og det skal du!
Som altid i Teatergrads forestillinger – og deres musikalske Danmarkskrønike – er portrættet svøbt i musik, der både er medfortæller som et græsk kor, og et uundværligt stemningsskabende element i oplevelsen. Det er stadig manuskriptet og tankerne der er i centrum, men musikken bærer os længere ind i forståelsen af den portrætterede. Forestillingens komponist og sangskriver er Martine Madsen, der også spiller live i teltet sammen med Christine Worre Kann, der denne gang virkelig får sit umiskendelige sangtalent frem i lyset.
Vi er i 1989, hvor Tine Bryld fylder 50 år, og festen skal til starte. Men den hårdtarbejdende Tine Bryld – spillet fremragende af Julie Riis – orker hverken fest, dans eller taler, og vil helst aflyse det hele. Hendes forstående mand, spillet af Mikkel Reenberg, forsøger dog at overtale hende, og foreslår at Tine – for at komme i bedre humør – holder en tale, hvor hun kigger tilbage på alle de mennesker som hun mener hun skylder en tak.
Det er skelettet som Andreas Garfields manuskript er bygget op om, og bestemt en fin måde hvorpå hovedpersonen kan gå frem og tilbage i tid, uden at vi som publikum bliver forvirrede eller usikre på hvor vi er i tid og rum. Vi bliver kort sagt holdt i hånden i gennem hele forestillingen, der både rummer barndom, ungdom og voksenliv, tilført veltempererede doser af klogskab og galskab.
Det kan du – og det skal du!
Brylds to børn bliver ømt portrætteret gennem to små plastik stole. To små havestole man ikke kan andet end få ondt af, når Bryld alt for hurtigt skubber dem fra sig, da hendes arbejde tæller højere.
Lea Burrows er kvinden bag den simple, men super velfungerende havestols-scenografi, hvor et tårn af plastikhavestole – de fleste med graffiti, farveklatter og budskaber – udgør alt fra fest-taffel og ungdommens diskotek, over sengene hvor Bryld knalder, til BZ’ernes barrikader og radioværtens berømte studio. Når man spiller i et telt, med publikum der sidder på begge sider af en bred rød løber, der mest af alt fungerer som catwalk i historien om den berømte socialrådgiver, så er en scenografi som Lea Burrows’ genial.
Selv når BZ’erne skal bygge barrikader, og Bryld skal mægle mellem Overborgmester Weidekamp og Ungdomshusets udsatte unge, bruges havestolene med deres graffiti.
Hva’ fa’en ska’ vi mene om det?
Historien om Tine Bryld rummer således både hendes store arbejde med ungdommens problemer gennem mange år, men berører også hendes private sfære, hvor det er tydeligt at både partnere og børn skubbes lidt i baggrunden, så Brylds fokus på ungdoms- og samfundsproblemer kan få plads til at udfolde sig. Og portrættet BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS, der instrueres af Pelle Nordhøj Kann, er således ikke en entydig hyldest af det ellers feterede venstrefløjsikon. Mere en veltempereret accept af, at mennesket Tine Bryld trods alt var – et menneske.
Teatergrads BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS spiller i Parken ved Frieboeshvile i Kgs. Lyngby fra d. 6. – 21. august, 2026.
Foto Per Morten Abrahamsen
SE MERE HER OM TEATERGRADS FORESTILLING BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS