⭐⭐⭐⭐⭐
Federico Garcia Lorca’s tragedie BLODBRYLLUP er både vild og blodig med alle sine gammeldags æresbegreber, men Den Kongelige Ballets nyeste koreografstjerne Eukene Sagues lyser klart vildere, end nogen måne har oplyst en blodplettet brudekjole før.
Sagues lægger flere nye lag til Lorcas klassiker, hvor kønnenes kamp understreges, og handlinger der tidligere kun er blevet set som dramatiske kapitler i fortællingen, får revet masken af, og blotlægges som overgreb i Sagues første helaftensballet. Væn jer til det – koreografen Eukene Sagues er ikke kommet for at please, eller ukritisk hylde gamle mestre, for selv om hun behersker koreografens evne til at trylle skønhed frem på dansevinylen, så er det en kunstner med sine meningers mod. Velkommen på øverste hylde, Eukene.
Lorca’s BLODBRYLLUP fra 1935 er rent dramatisk en gave til enhver iscenesætter, og Eukene Sagues er hverken den første eller den sidste som kommer til at tolke dramaet. Men hun har taget springet, og på Det Kongelige Teaters Gamle Scene kan balletpublikummet nu se hendes første helaftensballet, der på alle måder lover godt.
Med et moderne manuskript af Astrid Øye, og i en smuk Palle Steen Christensen scenografi skabt af tykke reb, folder Sagues det sydlandske drama om begær, kærlighed og død ud på Gamle Scene, som havde det altid set sådan ud. Med flamencoens rytmer som stærk partner igennem Rocio Bazáns kraftfulde sang fra orkestergraven, får Sagues fremhævet de kvindelige protagonisters karakterer, så de ikke længere fremstår som umælende får – men i stedet som stærke kvinder der handler når de bliver trådt på.
Historien i BLODBRYLLUP er, at et arrangeret ægteskab ender i tragedie og død, da bruden flygter fra brylluppet med sin tidligere kæreste. Og da brudgommen finder dem, dør begge mænd i det blodige opgør, der i Sagues’ ballet elegant er koreograferet med stokke som våben. Og over det hele våger månen, der repræsenterer følelserne.
Månen blev til premieren stærkt danset af Alexander Stæger, der virkelig formår at blande de klassiske bevægelser med de mere abstrakte – præcis som Eukene Sagues kan lide det. De træk er også gennemgående for koreografien, hvor en stringent, neddæmpet Astrid Elbo danser den store rolle som brudgommens mor, der kæmper mod alle former for følelser der kommer i vejen for det arrangerede ægteskab, der naturligvis også omfatter besiddelser og guld. Og Elbo er som sædvanligt en stjerne med sine store bevægelser og øjne der slår gnister.
Bruden blev danset vidunderligt af Stephanie Chen Gundorph, der både evner at udstråle skønhed og optimisme, samt tænksomhed, vilje og kampgejst når ex-kæresten Leonardo ikke forstår et nej, og begær bliver til overgreb. Bestemt ikke nogen nem rolle for Gundorph, men heller ikke for Ryan Tomash som Leonardo – en rolle som Ryan Tomash dansede med stor autoritet.
I det hele taget kan man mærke at Sagues – der jo kender alle danserne rigtigt godt fra de øvelokaler hvor hun selv har danset i mange år – formår at få det fineste frem i Den Kongelige Ballets dansere, og med BLODBRYLLUP tager trinnet op fra talent til stjerne.
Vidunderlige toner og dramatiske trin, samt følelser og store indtryk der hænger ved, længe efter vi har forladt teatret. Eukene Sagues har stemplet ind.
BLODBRYLLUP danses på Gl Scene i perioden d. 9-22/11 2024.
Foto: Camilla Winther