⭐⭐⭐⭐
Af og til må man danse for at holde grusomhederne på afstand.
Einat Weizman er israelsk dramatiker og skuespiller, samt palæstinensisk menneskerettighedsaktivist – og hun har dedikeret sit liv til at fortælle verden om de blind spots hun finder i den Israelske virkelighed. Hun kæmper en ulige kamp, men gennem sit store aktivistiske arbejde, hvor hun med politisk dokudrama forsøger at sætte spot på marginaliserede stemmer, har Weizman i mange år fortalt verden om palæstinensernes forhold i det ellers på papiret demokratiske Israel.
Og lige nu har Teater Gaius og instruktøren Jacque Lauritsen så sat Einat Weizmans BESÆTTELSENS FANGER op, et barskt dokudrama om Israels behandling af palæstinenserne i landet.
En realistisk rumklang giver scenerummet på Teater FÅR302 præcis den autenticitet der er brug for, og de kolde metalbarrer i tremmedøren til cellen, samt den elegant udførte lyssætning – der på en og samme tid giver fængslet en fornemmelse af uendelighed, og de indsatte en tro på at der er noget at stræbe efter – skaber den perfekte ramme for Einat Weizmans ubehageligt realistiske dokudrama. Scenograf Edward Lloyd Pierce har ramt essensen af indespærring.
Dramatikerens stemme taler til publikum, og lægger ikke skjul på hverken hensigten med forestillingen eller hendes egen mening om tingenes tilstand, og publikum bliver således ikke narret på nogen måde – der er ingen tvivl om at den barske forestilling er et partsindlæg, og en stillingtagen til konflikten i Palæstina.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt var i 2014 medlem af Venstre, og meget langt fra en ministerpost, men efter han i 2014 besøgte Israel og Palæstina, kom han chokeret hjem, og skrev hurtigt et markant indlæg i Politiken, hvor han under overskriften Stop den israelske apartheid kaldte på handling overfor Israel, primært p.g.a. landets daglige krænkelser af palæstinenserne på Vestbreddens grundlæggende menneskerettigheder. Gruopvækkende oplevelser og indtryk var andre af Jakob Engel-Schmidts ord, og folk som Venstres Inger Støjberg var straks ude og understrege at det unge medlems meninger bestemt ikke var Venstres officielle holdning. Men den unge Jakob Engel-Schmidt så hvad han så, og talte fra hjertet. I dag er han Danmarks kulturminister og sidder i flere afgørende udvalg i regeringen, og jeg er sikker på at Jacque Lauritsen har en billet eller to til Kulturministeren, hvis han kan finde plads i kalenderen. For han bør se Einat Weizmans BESÆTTELSENS FANGER på Teater FÅR302 hurtigst muligt, så han kan se at det system som han selv har kritiseret tidligere, stadig krænker.
Men er BESÆTTELSENS FANGER på Teater FÅR302 så overhovedet teater? Og er det godt teater? Ja til begge dele, for de tre skuespillere på scenen – Arian Kashef, Wahid Sui Mahmoud og Martin Hylander – spiller så godt i Jacque Lauritsens instruktion, at dramatikerens ord og handlinger i deres hænder skaber en uundgåelig væg af anklager, som ingen kan sidde overhørig. Om det er scenerne hvor palæstinenserne mishandles, scenerne hvor de i afmagt sultestrejker, eller scenerne hvor de danser for at holde grusomhederne ude – Einat Weizmans rapport fra frontlinjen i Israel-Palæstina konflikten er ikke bare en løftet pegefinger eller et udsagn på et banner – det er dokudrama på højt niveau – og godt teater.
Foto: Søren Meisner