⭐⭐⭐
”Jeg er gået tabt for verden”
I 2018 nåede jeg ikke ind på Arbejdermuseet under Copenhagen Opera Festival, hvor Copenhagen Chamber Performance & Egnsteater Undergrundens ALMA MAHLER havde premiere, hvilket ærgrede mig rigtigt meget, da jeg synes at kammerkoncerter og mindre performances bør opleves tæt på. Nu har Radmila Rajic så taget springet og sat ALMA MAHLER op på den store scene hos Teater Republique, og så må man jo se om de kan nå ud til hele salen.
Alene det at forestillingen fra 2018 stadig lever, og Rajic og co. tør tage springet til de store scener, borger for en vedholdenhed i Copenhagen Chamber Performances virke, der taler til deres fordel. Forestillingen ALMA MAHLER er en lille, men bestemt tolkning af Alma Maria Schindlers følelsesliv før, under og efter hendes ægteskab med Gustav Mahler – et liv der også omfatter hendes forhold til arkitekten Walther Gropius, forfatteren Franz Werfel, maleren Oskar Kokoschka og komponisten Alexander von Zemlinsky. Store kunstneriske personligheder, men også mænd hvis kærlighed og kunst påvirkede Alma i en grad, så hun tvivlede på sin egen formåen. Og dog – for Alma var aldrig i tvivl om sine kunstneriske evner, snarere om hvordan hun skulle navigere i en mandsdomineret verden.
”Skulle jeg smide Nietzsche ud? Det er jo det samme som at smide min sjæl i pejsen”
Det er den dansk/tyske skuespillerinde Katrin Weisser der med charmerende dialekt er Alma Mahlers alter ego, eller rettere den ene af to, for den dansk/bosniske sopran Radmila Rajic fortolker samtidig Almas liv gennem sange, akkompagneret af en velspillende Charlotte Thaning på piano.
Katrin Weisser er som Alma i Kenneth Kreutzmanns instruktion en kvinde der ikke lader sig kue, men følger sine drifter på trods af tidens krav til kvinder, krav der ikke bare krævede samlede ben og nedslåede blikke, men også frasigelsen af selvstændighed. Alma Maria Schindler ville udfolde sig kunstnerisk, hun ville smage på livet og kærligheden, hun ville have valgmuligheder, og hun ville vælge frit. Præcis som de mænd der omgav hende.
Eva Sommestad Holtens tekst er et omfattende værk der forsøger at få alle Almas forhold med, og det er det er bestemt ikke uinteressant at høre om de store personligheder, men mindre kunne også have gjort det. Man fatter pointen ret hurtigt, og opremsningen får nærmest karakter af namedropping. Men sammenkoblingen af teksten, fremført af Katrin Weisser, og Gustav og Alma Mahlers sange, sunget smukt af Radmila Rajic, virker godt i forestillingen ALMA MAHLER. En fin lille forestilling om en kvindes ret til et liv på niveau med de mænd hun elsker, og hvor fokus uden besvær skifter mellem tale og sang som mellem kniv og gaffel – kun med begge får vi det hele med.
Foto: Kenneth Kreutzmann