⭐⭐⭐⭐⭐
GLÆDE OG VIRTUOSITET
Glæde kan udtrykkes på mange måder, men at se den fremragende violinist og koncertmester Emma Steele sidde og danse foran sit nodestativ, som en kalv der slippes på græs i foråret – det må være det ultimative udtryk for glæde.
Ligesom fornuftige singler ikke går i byen uden regnfrakker i inderlommen, så sørgede Det Kongelige Teater fornuftigt nok for sikkerheden ved Sommerkoncerten, med gedigne røde spændebånd om hvert andet sæde. Men der skal mere til at tæmme teatrets kræsne publikummer, og selv ikke spændebånd kunne forhindre hele sæderækken i at bevæge sig i takt, da først Det Kongelige Kapel kom i gang med det lystige åbningsprogram. Koncerten i Operaen var første gang man fik mulighed for at besøge teatret efter Corona nedlukningen, og da undertegnede også havde den fornøjelse at overvære Idomeneo samme sted d. 11. marts – teatrets sidste forestilling inden lukketid – var det som igen at trække luft ind, efter at have holdt vejret i alt for lang tid.
Da Mette Frederiksen d. 11. marts holdt pressekonference, midt under Idomeneo, og sagde ”NU lukker vi ned ”, så var det jo spørgsmålet om forestillingen skulle stoppes, eller få lov at spille færdig. Men heldigvis fik Niels Jørgen Riis og co. lov til synge færdig den aften. Og som Kasper Holten sagde det, i forbindelse med at restriktionerne strammes hvis der er sang involveret, ”så består det at synge klassisk og opera, jo faktisk i at kontrollere sin stemme”.
Holten var konferencier på dagen, hvor fest og skønne toner kæmpede om hovedrollen i sommerkoncerten, og også hos teaterchefen var glæden stor. ”I dag sidder alle på businessclass” som han kækt omtalte den ekstra plads, de Corona-afspærrede sæder havde skabt, og hvis ikke chefen selv må joke med teatrets ufrivillige benspænd, så ved jeg ikke hvem der må.
Dirigent Thomas Søndergaard indledte Sommerkoncerten med intet mindre end en live-uropførelse af Det Kongelige Kapels Fanfare, skrevet af komponist Frederik Magle – en fanfare skabt til HM Dronningens 80-års fødselsdag. Frederik Magles fanfare er smuk og fyndig, med klædelig overvægt af blæserklange, i tydelig reference til verdens ældste symfoniorkesters rødder, i Christian 1.s trompeterkorps i 1448. Velklingende og catchy, uden at lefle for nemme point. Flot start på koncerten.
”Men den der kysser allerbedst, bliver Papagenos faste gæst”
Efterfølgende var det næsten rørende at se kapellet levere ouverturen fra Maskerade så forsigtigt, som præsenterede de os for en nyfødt i moders arme. Og med Ann Petersen i topform på Naxos, med ”Es gibt ein Reich”, var grunden lagt for en formidabel oplevelse. Simon Duus leverede en veloplagt Papageno med tryllefløjten om halsen, og Nina S. Clausen – dystert iklædt sort og guldlamé – gav os ”verdens smukkeste skideballe” som Kasper Holten så smukt kaldte Nattens Dronnings velkendte arie.
** Og selv om de stod allerbagest, med afstand og anstand, skal Det Kongelige Operakor nævnes for deres fine bidrag til den historiske genåbningskoncert. Herrerne stod marcheret op bagest på scenen, og hvordan skulle vi ellers høre og fornemme f.eks. drikkevisen fra La Traviata, hvis ikke herrerne løftede deres magtfulde røster i flok, mens Cecilia Hjortsberg og Lars Bo Ravnbak fra koret var solister. Ligesom som Nina S. Clausen som Nattens Dronning er de jo overordentligt kompetente sangere, og det er en fornøjelse at blive mindet om, hvor høj en standard sangerne i Det Kongelige Operakor egentlig har.
Mangt og meget er blevet aflyst på Det Kongelige Teater i denne Coronatid, og da hele den kommende operasæson allerede er lagt fast, kan man ikke bare opføre de aflyste operaer der. Men Kasper Holten beroligede publikum, der skal nok komme sul på benet igen, og de aflyste værker skal nok dukke op på et tidspunkt, sammen med nye værker – kriser fører ofte til stor kunst. Sommerkoncerten i Operaen d. 7. juni 2020 blev en post-corona åbningskoncert med manér, og vi kan nu med sindsro vente på den nye sæson går i gang.
Og Emma Steele? Hun behandlede som altid sin violin med virtuositet, og med både overblik og overskud førte koncertmesteren på fornemste vis Det Kongelige Kapel ind i en ny sæson.
Brava.
**OBS: Redaktionen er efter offentliggørelse af anmeldelsen blevet gjort opmærksom på en vigtig (manglende) detalje – at Operakorets store deltagelse slet ikke er nævnt – hvilket der hermed er rettet op på.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog