⭐⭐⭐⭐⭐
“The audience is seated in Husets Teater. It looks like most people are white and middleclass.”
Overgiv dig. Det er ret simpelt. Bare overgiv dig. De har set dig.
Institute of Interconnected Realities (I-IR) har med A PLAY skabt et ikke-eksisterende rum, en svævende eksistens der udgiver sig for et, men rejser spørgsmål og tager dig et andet sted hen. Men også en følelse af koreografisk rumlighed, der tager plads i dig så snart du overgiver dig.
”There is a feeling of impatience in the room.”
Stemmerne kommer bagfra, ovenfra eller et helt andet sted – stemmerne er i rummet, og tvinger dig til bare at lytte. Og lige så stille begynder Angela Bundalovic, Jakob Schnack Krog, Inaja Skands og Jonathan Bonnici så at materialisere sig, med nysgerrige øjne og beskrivende ord. For I-IR har sat sig for at udforske rummets væren – og kombinere scenerummets magi med Husets Teaters historie, for sammen med sit publikum at afprøve relationerne mellem menneske og sted.
Normalt forbinder jeg Institute of Interconnected Realities med dans af en eller anden form, men deres evige søgen efter svar på hvad koreografi kan udrette, har gennem mange år resulteret i meget forskellige forestillinger og performances, med meget forskellige udtryk. Så det ligger egentlig helt naturligt lige for, at I-IR nu prøver kræfter med Toasters platform for tværdisciplinære udtryk.
Og netop i regi af Toaster har Marie Stentebjerg og Ida-Elisabeth Larsen nu skabt en vidunderligt frigørende performance, hvor samspillet mellem deres koreografi og dramaturgi skaber et unikt univers, hvor performerne med Jonathan Bonnici i spidsen vender verden upside down.
“Can you forgive yourself?”
Iført Nagi Giannis groteske masker kravler de fire forkrøblede væsner rundt i tunge lag af røg, der fratager scenegulvet dets soliditet, og publikum dets naturlige tryghed på deres pladser. Alene billederne der opstår når de fire kravler rundt i murbrokkerne på scenen, og røgen slører deres egentlige whereabouts, er ubetalelige. Og med Stentebjergs vanlige koreografiske perfektionisme, er det svært at holde styr på hvad der egentlig lige skete, eller hvor vi er på vej hen.
Stentebjerg og Larsen bryder eftertrykkeligt den fjerde mur ned, og med væsnernes udsagn som Why didn’t you come sooner?, Can you forgive yourself? og Why didn’t you go, when you had the chance?, bliver ønsket om at forstå blandet med den uro og rådvildhed, der breder sig blandt publikum.
A PLAY er ikke ubehageligt, og man er ikke bange. Men når man træder ind i Institute of Interconnected Realities’ vilde verden af koreograferet stedløshed, så er man dybt inde i urskoven. Alene.
Institute of Interconnected Realities’ forestilling A PLAY spiller på Husets Teater d. 21.-26/11 2022.
Foto: Ville Vidø