⭐⭐⭐⭐⭐
Leonard Bernsteins ikoniske musical WEST SIDE STORY er blevet opført utallige gange verden over, og så sent som i 2018 satte Kasper Holten værket op i Malmø, men nu sætter Det Kongelige Teater den verdensberømte musical op i Operaen, med alle de muskler Nationalscenen har til rådighed. Og det siger ikke så lidt.
Allerede fra start af sætter teatret en fed streg under musikkens betydning, da Det Kongelige Kapel kommer svævende op fra dybet, og med majestætisk ynde indtager sin velfortjente plads, midt i Palle Steen Christensens stiliserede Manhattan scenografi. På den store sceneelevator, hævet et godt stykke over scenegulvet, kan kapellet således gennem hele forestillingen vise sig frem på bedste vis, og understrege deres kolossale betydning for WEST SIDE STORY.
Det er Thomas Bendixen der står for iscenesættelsen, og med synlig respekt for det originale materiale, har Bendixen formået at forme musicalen, så den i København fremstår dugfrisk og tilgængelig for sit danske publikum.
For hele historien i WEST SIDE STORY – om Tony og Marias kærlighed på tværs af race- og banderelationer – er stadig aktuel, og ligesom Jerome Robbins med sin musical i 1957 ville sætte fokus på raceproblemerne i USA, er det den utilslørede xenofobi og deciderede racisme der sætter dagsordenen i Thomas Bendixens iscenesættelse i København. Med en velspillende Steen Stig Lommer som den racistiske politikommissær i spidsen, er skuespillet fremhævet i musicalen, hvor det jo ellers er dansen og sangen der er oftest lægges mærke til.
”Et sted til os”
Det er velkendt at Bernsteins musik og Stephen Sondheims sange er så fængende, at man risikerer at svømme hen i en drømmeverden, men lad dig ikke narre – lyt efter teksterne (der bliver sunget på dansk) hvor sange som Der bli’r plads til os (a.k.a. Somewhere) ikke bare er rørende udført, men et super stærkt statement om at der skal være plads til alle.
Det store cast er flot blanding af dansere, sangere, performere og skuespillere, for selv om WEST SIDE STORY, med banderne The Jets og The Sharks, er fyldt med charme og store optrin hvor koreograf Miles Hoare får scenen til at koge, så er det også vigtigt at hovedrollerne besættes med talent der står frem. Søren Torpegaard Lunds Tony er præcis så ung, naiv og forelsket som rollen tilsiger, og den talentfulde musicalperformer har samtidig en stemme der leverer Sondheims sange med fylde. Ligesom Emilie Groth Christensen, der ved premieren sang Maria, og med overbevisende gå på mod fortolkede den Puertoricanske nytilkommer.
Og så er der Julie Steincke, der stærkt løfter rollen som Anita fra en birolle til en hovedrolle. Shark-bandelederen Bernardos kæreste, der først sprudler af overskud og Puertoricansk charme, men ender som hårdt ramt enke, lyser med Steinckes stemme og talent som en stjerne på Manhattans himmel.
Slåskampe og ulykkelig kærlighed har aldrig været smukkere.
Det Kongelige Teaters WEST SIDE STORY spiller i Operaen 18/11 – 28/12 2022.
Foto: Miklos Szabo