VI GJORDE HVAD VI KUNNE // Teater Grob

⭐⭐⭐⭐

Drivvåd boligblok-humor om flygtninge, udfordrer hvad vi selv mener vi kunne, eller burde gøre.

 

Vi inviteres indenfor i boligblokken et sted i Danmark, hvor ganske almindelige mennesker lever, hygger, skændes, elsker, og ikke mindst – kæmper med dagligdagens problemer. Som f.eks. lige nu, hvor taget er utæt, vandet drypper ned overalt, og det siver ned af væggene. Og der er vand i kælderen!

Og når man bor i en ejendom, hvor viceværten har installeret 13 flygtninge i kælderen, så er der ekstra meget at tænke på. Eller er det nemmest bare at donere lidt overskydende slik, og så ikke at tænke for meget på kælderen?

”De skal huske ikke at tabe vingummibamserne i vandet, så svulmer de op!”

Hvor meget skal det have lov til fylde, i beboernes ellers forholdsvis trygge hverdag? Er det viceværtens ansvar, ham der samlede dem op på en sønderjysk motorvej? Eller er det også min, nu hvor jeg jo godt ved de bor der? Og hvad sker der, når myndighederne opdager det?  Er vi alle medskyldige? Har vi gjort hvad vi kunne? Er det et fælles ansvar, som vi tør stå ved?

”Du er nede i nogen meget farlige følelser, med de børn i kælderen”

En konstant dryppen fra loftet, og en vicevært som hovedperson, minder os hele tiden om at taget/verden er i stykker, og Aleksa Okanovic’s boligblok humor på Grob er et fint lille indspark i debatten om flygtninge og borgeransvar.

Med: Ditte Gråbøl, Jesper Hyldegaard, Biljana Stojkoska, Kristian Ibler

Manuskript: Aleksa Okanovic
Iscenesættelse: Lene Skytt
Scenografi: Karin Gille
Lysdesign: Clement Irbil
Lyddesign: Emil Assing Høyer

Komponist: Adi Zukanovic

Co-produktion med Lene Skytt 

SE MERE & KØB BILLET