⭐⭐⭐⭐⭐
Når kunsten møder naturen, og begge parter i forholdet viser sig fra deres bedste side, så opstår alt det du ikke kan planlægge, alt det du kun kan håbe på, men ikke tror på, før du ser det. Og sådan en aften var det i fredags, da VERDENSBALLETTEN besøgte Tisvildeleje for første gang, og de fænomenale kunstnere fik lov til danse, synge og spille helt nede i klitterne ved stranden, mens solen, vinden og vandet udgjorde den smukkeste scenografi man kunne ønske sig.
Det var som sagt første gang at Verdensballettens grundlægger og kunstneriske leder Jens-Christian Wandt kunne præsentere balletgallaen i Tisvilde, men med reaktionerne fra publikum – de 1300 pladser var revet væk – og en perfekt afvikling, hvor vi som tilskuere kunne opleve kunstnerne med Kattegat og nedgående sol som baggrund, må og skal Verdensballetten – i fortsat tæt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Gribskov Kommune – gentage succesen. For ja, man skulle først lige vænne sig til den strålende sol, sandet i sandalerne og mågernes skrig over vandet, men når man ser på hvad Tisvildelejes natur kan tilføje kunsten – som den gjorde i fredags – så er der ingen tvivl om at VERDENSBALLETTEN 2024 i Tisvildeleje var en succes.
Verdensballettens program har i alle år været diskuteret højlydt, for programmet er jo bestemt ikke som en traditionel ballet galla. For med besøg af operasangere og musikere på lige så højt niveau som de deltagende dansere får vi på en aften både præsenteret ballet, moderne dans, opera og operetter, samt musik i verdensklasse. Og det er jo netop Wandt og Verdensballettens raison d’être – at præsentere nogle af verdens bedste kunstnere på scener spredt ud over det ganske land.
På samme måde er programmet også dynamisk, for det er levende kunstnere vi har med at gøre, og skader, uheld eller uforudsete hændelser kan altid påvirke et program, der er lagt mange måneder før sæsonstart – eller produktionen af det trykte program for den sags skyld.
I den mere klassiske del af balletprogrammet bød VERDENSBALLETTEN 2024 i Tisvildeleje på både Nøddeknækkerens Adagio, en pas de deux der lod Astrid Elbo og norske Lukas Brændsrød indlede en stor aften med både varme og glød, vi fik en lige så passioneret danset Bolero, hvor Iana Salenko og Steven McRae dansede i egen koreografi til Ravels toner, og vi fik endda en lille indskudt Den Døende Svane, som Astrid Elbo dansede til perfektion, akkompagneret af Alexander McKenzie på klaver og Charlie Siem på violin. Det var altså ikke fordi der slet ikke var klassisk ballet på plakaten, men VERDENSBALLETTEN er bare så meget mere, og helhedsindtrykket for undertegnede fremstod bestemt som en absolut mindeværdig aften i ballettens tegn, men også en aften der lod følelser og kreative kræfter i kompagniet komme til orde, og det var for mig det største.
At lade den norsk/amerikanske Lina Johnson sopran opløfte sin smukke stemme – både med Griegs Våren, Sempre Libera fra La Traviata, Caro Nome fra Rigoletto, samt i et lille syngespil med Jens-Christian Wandt fra operetten Smilets Land, var vederkvægende og med til at gøre aftenen speciel. Men de absolutte højdepunkter var for mig uden tvivl den lille fine nye koreografi af Joshua Junker Resonance, en moderne pas de trois, vidunderligt udført af Astrid Elbo, Anna Rose O’Sullivan og Lukas Brændsrød, der i Tai Chi-inspirerede klæder opførte Junkers dukkelignende koreografi.
Samt Stephen McRaes hotte Libertango, der med den nedgående sol i baggrunden fik følelserne frem hos de fleste, da Xander Parish og Lukas Brændsrød dansede tæt og voldsomt, akkompagneret af en outstanding Alexander McKenzie på klaver og den levende Charlie Siem på violin. Følelser og finesse, kunst og natur.
Det er – blandt meget andet – hvad VERDENSBALLETTEN 2024 viste i Tisvildeleje, og det er derfor deres publikum kommer igen og igen. Følelser og finesse, kunst og natur.
VERDENSBALLETTEN 2024 var på besøg i Tisvildeleje d. 2/8, og er hvert år på turné i det ganske land.
Foto: Esben Zøllner Olesen