⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Valkyrien Brünnhildes kærlighed til sin far Wotan er ubetinget, og selv om den mægtige gud udstøder datteren fra Valhal, og i vanære kaster hende for menneskenes fødder, er kærligheden intakt. For protagonisten i Wagners ikoniske opera VALKYRIEN er selvfølgelig heltinden Brünnhilde, der uretfærdigt dømt ender på et bjerg, omringet af flammer.
I 2003-2006 opsatte Kasper Holten hele Nibelungens ring i København, og den daværende operachef havde allerede dengang fokus på Brünnhilde og the female gaze, så det er vel kun rimeligt at Den Kongelige Operas chef John Fulljames nu fortsætter husets fokus på heltinden, der overstråler både gudernes og menneskenes mandlige helte. Men det kan ikke lade sig gøre uden en stemme der matcher Valkyriens ubesmittede sind og voldsomme kræfter, så på premiereaftenen sad en tætpakket Opera og ventede tålmodigt – hvem havde John Fulljames castet til den ikoniske rolle.
Men da sopranen Trine Møller tonede frem i lyset af scenograf Tom Scutts arkitektlamper, og løftede stemmen overfor sin far og hersker, guden Wotan, så faldt det hele på plads, og Trine Møller formåede – i sin debut i rollen som Brünnhilde – at tryllebinde salen med sin magtfulde, dog stadigt feminine stemme. Trine Møller er uddannet på Royal Academy Opera School i London, samt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, og startede som lyrisk mezzosopran, men skiftede i 2018 til sopran, et klogt skifte og perfekt valg når man vil gå Wagner-vejen som dramatisk sopran.
John Fulljames’ iscenesættelse af VALKYRIEN, med en sprudlende Thomas Søndergaard foran Det Kongelige Kapel, er en overdådig præsentation af viljen til at forny, uden at give køb på det uudgrundelige i Wagners mesterværk. For det er ikke uden vemod for os der kan huske fortiden at se valkyrierne uden brynjer, og opleve Valhal portrætteret som en tegnestue. Men med den britiske scenograf Tom Scutt bag roret kan man roligt læne sig tilbage, for der er altid mening bag galskaben hos den prisvindende kunstner, der ikke ryster på hånden selv om Wagners store følelser kan blæse de fleste ned af rampen.
Når Wotan lægger planer i Valhal, og leger med Siegmund og Sieglindes skæbner, så foregår det i Fulljames’ iscenesættelse i en tegnestue, hvor gudens overjordiske pen penetrer papiret på kontoret, og i næste øjeblik ses som et kæmpe spyd af asketræ, som brager igennem taget på Hundings hus. Det er fremragende tænkt, og brillant udført af Scutt og Fulljames i samarbejde.
Besætningen i Fulljames’ opera er som helhed fra øverste hylde, med både gæstesolister og stjerner fra vores eget ensemble. Sieglinde bliver excellent sunget af Det Kgl. Teaters egen Ann Petersen, hvorimod rollen som Siegmund bliver besat af den amerikanske heltetenor Bryan Register, og som Vølsungerne fungerer de perfekt, både i lyst og nød.
Den polske basbaryton Tomasz Konieczny, der som en klassisk tvivlende men herskesyg Wotan udfordrer sin insisterende hustru Fricka, sunget af den skønneste og velsyngende Hanne Fischer, løfter en kæmpe opgave i operaen, hvor han jo også har den utaknemmelige opgave at skulle synge op imod Trine Møllers stjerneklare sopranstemme. Men Konieczny er ikke hvem som helst, og den erfarne Wagnersanger løser opgaven til fulde.
Den berømte scene, hvor Wotan og Brünnhilde til slut ”forhandler” straffen som guden nedkalder over sin datter, er muligvis den mest stillestående scene i VALKYRIEN, men med Tomasz Konieczny og Trine Møller i Fulljames’ instruktion, bliver den også den mest rørende, hvilket min 23årige ledsager understregede med våde øjne. Det er vejen frem hvis operaen også skal have fat i den næste generation.
VALKYRIEN spiller i Operaen 1.-27. marts 2022.
Foto: Camilla Winther