Eksperimenterende performance på et mørkt loft.
Når man cykler langt, rigtig langt, så langt ud at man får våde fødder og problemer med militæret hvis man ikke slår bremserne i – så finder man Magneten, Teaterøens sidst tilkomne multiperformance asyl.
Og her havde firkløveret Lucie Köther, Julie Sabber Nielsen, Ąmąlîę Tang og Emma Rasmussen ladet deres performanceinstallation TO BE TECHNOLOGY stå som monument over grænselandet mellem mennesket og maskinen. For hvor langt er man et menneske når man består af reservedele og implantater, hvornår er det en maskine der taler og ikke ens egen stemme, og hvordan skelner man mellem billeder af krop og reelt udsyn til kroppens afkroge.
Gennem lyde, lys og billeder (?) møder man performerne og/eller deres alter egoer på Magnetens loft, og på turen gennem de mange rum i installationen, som jeg bedst kan beskrive som et mix mellem Warhol og Dalí, var det en spirende techno-politisk bevidstgørelse som tog form.
De fire unge eksperimenterende talenter inddrager hverdagen i deres arbejde med individets kamp med/mod teknologien, og det var befriende at opleve, at de på intet tidspunkt følte behov for belærende kommentarer eller anvisninger.
Spændende firkløver.
