⭐⭐⭐⭐
Tjajkowskijs kone Antonina Miljukova blev indlagt på et sindssygehospital, efter komponisten kort tid efter brylluppet forlod hende, for at drage ud i søgen efter sin identitet og seksualitet. Palle Granhøjs THIS IS NOT SWAN LAKE er et billede af Miljukovas ulykkelige liv, og med Tjajkowskijs smukke toner fra Svanesøen, spiller og fortæller pianisten Maria Eshpay historien om ulykkelig kærlighed, og viser hvordan den klassiske Svanesø-ballerinas fremstilling af den elegante svane, støder sammen med Antoninas følelser.
På et grand piano, som Antonina har listet sig ind til på sindssygehospitalet, mærker vi hendes momentane opblomstring, samtidig med at hendes tanker om Tjajkowskijs musik fortrænger ethvert rationale, og tanken om at tonerne passer bedre til pingviner end svaner, presser sig på.
”But I have to let him go”
Mens Antonina, der har viklet sig ud af sin spændetrøje, spiller sammenkrøbet på sit piano i mørket, kommer der et ensemble af pingviner vraltende på bedste pingvin manér.
Der er hverken prinser eller prinsesser med i Granhøjs fine antitese, hvor pingvinerne først vralter rundt som man kender dem bedst, for derefter at lytte til Tjajkowskijs musik, og følgende bliver både tænkende og følsomme væsner, der på smukkeste vis ikke bare lærer og følger hinanden, men også folder vingerne ud som i et eventyr.
Palle Granhøjs koreografi i THIS IS NOT SWAN LAKE er ikke kun smuk i sit samspil danserne imellem, og flyder let mellem de forkrøblede pingvinmoves og de af tonerne opståede elegante bevægelser, koreografien er samtidig en hyldest til alle dem der troede sig ude af det fine selskab. Gennem Antonina Miljukova på sindssygehospitalets grand piano, finder Granhøj håb hvor andre har givet op.
THIS IS NOT SWAN LAKE er en del af K:Selekt samarbejdet med Statens Kunstfond, og spiller 13-22. november i Skuespilhuset, Det Kongelige Teater.
Foto: Christoffer Brekne