⭐⭐⭐⭐⭐
”Hun blev født under et nys, gylpede kun blomster, og var født uden numsehul. For numsehuller har ingen plads på en rigtig prinsesse. ”
Sådan begynder Line Bie Rosenstjernes eventyrlige fortælling om prinsessen Line, der er opdraget til at være lille, fin, lyserød og numsehulsløs, men efterhånden må indse, at ikke alt hvad kongen siger er rigtigt. For hvis lorten ikke kommer ud, så æder den dig op – indefra.
Lines stemme er overvældende i Glyptotekets store sal, hvor lyddesignerne Lise Dres og SØS Gunver Ryberg sørger for at gribe momentum, og udnytter det kolde marmors genklang til det yderste. I et soundscape med truende trommelyde og åndedrætsvariationer fra dybet, skaber de to lydmagikere en grundlæggende stemning der skriger på handling. Og handling får vi, i THE FEMALE GAZE – den feministiske kunststafet der undersøger kvindens selvbilleder.
”og tager du ikke lige stiletter på imens? ”
Rollen som den simultant fødende, madlavende, rengørende og øl hentende hus ånd kender alt for mange kvinder til, og det føltes da også helt rigtigt at det er kvindekunstfestivalen POW festival der lige nu byder velkommen på Glyptoteket, hvor Alias Teaterproduktion i samarbejde med Uppercut Danseteaters Stephanie Thomasen har iscenesat Frame #5 af THE FEMALE GAZE. Et sceneeksperiment der i stafetform rummer både fotos, talks, readings, installationer og en decideret forestilling. Og i maj 2021 bliver det på Teatret ved Sorte Hest, hvor det grænseoverskridende kunstprojekt om kvinden i kunsten kan opleves.
Det var Alias’ Line Bie Rosenstjerne der kickstartede projektet om kvindens syn på verden – og sig selv, og Karoline Lieberkinds 9 fotografiske selvbilleder der satte rammen. Siden da er en perlerække af kvindelige kunstnere gået sammen for at vise deres take på The Female Gaze – et kvindeligt blik så intenst, at da koreografen Stephanie Thomasen sluttede sig til stafetten og skulle sætte krop til ordene, blev hun overrasket over hvor stor en udfordring det var, at arbejde ud fra en anden kvindes blik.
Men når man ser resultatet, er Stephanie Thomasen uden tvivl den vildeste fortolker af Lines fortælling, og grebet med at lade den nonverbale danser vise både handlinger og ord gennem hendes fremragende koreografi, er en eminent legemliggørelse af de voldsomme følelser og ord der vælter ud af Rosenstjernes mund.
”Jeg vil ikke vide en lærkerede – jeg vil ikke have en fisse, jeg vil ikke have en funktion”
Teksterne er skrevet af Line Mørkeby, Anna Bro og Mette Heeno, og mens den gennemgående karakter Line repræsenterer kvinden i THE FEMALE GAZE, er karakteren Lille Jan manden i en patriarkalsk verden der ikke levner meget håb for fremtiden – med mindre verden ændrer sig radikalt. Men det er jo forhåbentligt lige præcis det vi er vidner til for tiden, med større fokus på hvordan vi behandler hinanden, og ikke mindst kvinder. Så selv om ikke alle mænd er som Lille Jan, og ikke alle kvinder er tvunget til at leve uden numsehul, så er sceneeksperimentet THE FEMALE GAZE kunst til tiden.
Karoline Lieberkinds intense fotos indgår i scenografien, og skaber endnu en dimension i fortællingen, på samme måde som alle kvindernes bidrag flettes sammen i et samlet udtryk. Jeg er vild med det, og har også fulgt THE FEMALE GAZE siden starten, og overværet både readings, talks og udstillinger – men som min klarsynede kvindelige kollega bemærkede, så kan forestillingen virke både diffus, overvældende og uoverskuelig, hvis man ikke kender præmissen med stafetten, og de mange selvstændige sceneeksperimenter der tilsammen udgør den endelige forestilling. Mit råd er derfor at forberede sig ved at studere værket og processen lidt nærmere, enten i tekst og billeder på Alias Teaterproduktions hjemmeside, ved at se deres lille film på Vimeo THE FEMALE GAZE – in the making, eller i det mindste læse op på spillestedets info om forestillingen.
”Jeg er en død kvinde – jeg er katalysatoren for din udvikling”
Kvinden som lig er en klassisk rolle for kvinder i film, på scenen og i kunsten, og lige som en stor del af forandringsprocessen skal ske på hjemmefronten, så skal den verden vi er vant til at opleve via underholdning og kunst, ændres radikalt. Alt for ofte er det den mandlige karakter i en historie der er omdrejningspunktet, og handler, skaber eller udvikler sig – enten som helt eller skurk – hvorimod kvindens rolle ofte blot er katalysatoren for den mandlige karakter. I THE FEMALE GAZE er både Line Bie Rosenstjerne og Stephanie Thomasen pragtfulde som døde, og ikke mindst kosteligt morsomme, i deres fortolkning af liget der venter på Lille Jan. For først når Lille Jan har fundet liget, er der en der kan tage en Oscar hjem til filmens bagmænd.
Orgasmeramte kaniner, lig der venter, stor fotokunst og prinsesser uden numsehuller – THE FEMALE GAZE er kønspolitisk scenekunst der rykker.
Foto: Karoline Lieberkind
SE MERE & KØB BILLETTER GLYPTOTEKET