Anmeldelse af Teateranretning 2024 til EN IDEEL ÆGTEMAND, Grønnegårds Teatret i Odd Fellow Palæets Have.
En picnic – serveret på et sølvfad! – så bliver det ikke fornemmere. Og dermed også den ideelle start på en aften i Grønnegårds Teatret, før Oscar Wildes komedie EN IDEEL ÆGTEMAND om det bedre borgerskabs trakasserier.
Odd Fellow Palæets teateranretning er skabt til at blive indtaget i det fri, og hvad enten man sætter sig i den bagvedliggende have hvor forestillingen senere bliver præsenteret, eller på pladsen foran palæet, så kan man nyde et righoldigt udbud af både smagfulde og gennemtænkte retter i det fri – midt i Frederiksstaden i kongens København. Vi valgte pladsen foran palæet i år, og hvor var det en fornøjelse for en by nørd som undertegnede, at kunne fornemme historiens vingesus hver gang man kiggede op på de flotte søjler og udskæringer på palæet, der i 1755 blev opført i imponerende Rokokostil.
Men tilbage til maden, som bestod af seks små skåle med delikatesser fra både havet, jorden og luften, hvilket foranledigede os til at vælge en aldeles udmærket Pinot Grigio/Catarratto, nærmere betegnet fra den syditalienske vingård PURATO, et godt lille økologisk vineri på Sicilien. Og det var et fortrinligt match der kan anbefales.
Vi lagde ud med en let ørredmousse, serveret med rygeost, radiser, agurk og karse – en både klassisk og god start på måltidet i solen – og fortsatte med en terrin af fjerkræ, dejligt peppet op af syltede rodfrugter og urter, samt en mild sennepscreme til dem der ikke synes den afdæmpede smag af fjerkræ er nok.
Fjerkræsterrin i skjul.
Efter min smag indbød terrinen til både de søde rodfrugter og den markante sennepscreme, plus lidt ekstra grønt fra skålen med sprøde grønne salater, hvor min ledsager var mere til den rene smag af fjerkræ. Men sådan er vi så forskellige, og på trods af forskellene, var vi enige om at retten var helt i top, og en af dagens bedste.
Som sagt var der også en skål med blandede grønne salater – tilføjet en lille skål med hvad kokken kalder Sønderjysk mormor dressing – en dressing vi ikke helt kunne sætte navn på indholdet af, men et frisk pift var den bestemt, og vi tog lystigt fra skålen som beilage til de andre retter.
Efter terrinen kastede vi os over den karamelliserede løgtærte, der havde fået et skud markant – og meget grøn – krydderurtecreme lige mellem øjnene, hvilket desværre ikke gjorde den søde løgtærte megen gavn. Det grønne skud så bestemt flot ud, men var efter vores bedste overbevisning mere til stede p.g.a. sit grønne look, end sit smagsmæssige bidrag. Men ingen har sagt at man skal spise alt hvad der er på tallerkenen, så vi rykkede lidt rundt på serveringen, og nød den supergode løgtærte – solo.
Til gengæld var der ikke meget solo over den superlækre spegeskinke, der i rigelige mængder var lagt ud over en skålfuld perlebyg, vendt med både syltede rødløg og krydderurter, samt aftenens clou: de fineste skiver af syltet skorzonerrod, der var som slik for undertegnede. Hold op hvor sad den ekstra dosis af velsmag lige midt i skiven – og selv om vores picnic i Odd Fellow Palæets gård afsluttedes med økologisk Vesterhavsost med en delikat rabarberchutney, så sad jeg og pillede enhver lille rest af skorzonerrod frem fra resterne af den perlebyg der desværre måtte levnes af to mætte prøvespisere.
Mætte, men glade og tilfredse. Og da kontrollørerne ringede med klokken, var vi helt klar til Oscar Wilde & Grønnegårds Teatrets komedie EN IDEEL ÆGTEMAND under den blå himmel.
Foto: Sceneblog