⭐⭐⭐⭐⭐
Smooth moves and soothing tunes i kærlighedsromanen over dem alle.
Instruktør Anna Balslev tager Jane Austens herskabelige karakterer til efterretning, lægger dem i graven, og lader dem genopstå i en dårende dejlig menage a six på Betty Nansen Teatret.
I STOLTHED OG FORDOM er det et vidunderligt ensemble af unge stjerner, med Mathilde Arcel Fock, Ferdinand Falsen Hiis, Freja Klint Sandberg, Mathias Bøgelund, Nanna Skaarup Voss og Simon Kongsted, der folder sig ud i kærlighedsdramaet fra 1800-tallets England, med overlegen elegance og provokerende frækhed side om side. Som dyr lugter de til hinanden, og som mennesker lugter de til sig selv. Anna Balslev skræller staffagen bort ved at understrege essensen, og går med blotlæggelsen af instinkterne til kernen af dramaet.
Som en del af den tværkunstneriske arbejdsproces Betty Udvikler, som direktørduoen Præstiin & Kragerup har udviklet sammen med Bikubenfonden, har forestillingen STOLTHED OG FORDOM udviklet sig fra sit låste og konservative romanoplæg, til en lille koreografisk perle, hvor de funklende nye scenetalenter boltrer sig i Austens ord som var det trædesten over den brusende flod. Og med en koreograf som Sebastian Kloborg, der ud fra Balslevs umiskendelige stilistiske træk har skabt en elegant og påtrængende lethed i sin koreografi, har forestillingen på Betty Nansen med et trylleslag forvandlet sig til præcis det som Betty Udvikler går ud på – at blande kunstarterne med et fremragende værk til følge.
”Hun er tålelig, men ikke smuk nok til at friste mig”
Og selv om Ferdinand Falsen Hiis’ indelukkede Mr. Darcy har svært ved at give komplimenter, er Mathilde Arcel Fock som Elizabeth Bennet fremragende når hun stramt turnerer foragt til kærlighed, og med sin spinkle fremtoning fylder hele scenograf Laura Løwes parketgulvs-rutschebane af et scenerum. En scenografi der først ligner en umulig opgave for holdet af skuespillere i lette kjoler med chemisesnit, men udvikler sig til at være en uforlignelig affyringsrampe for både de stolte og de fordomsfulde.
Også den forholdsvis nyuddannede skuespiller Freja Klint Sandberg får lidt af et gennembrud i København, som den Doggystyle-uimponerede 15årige lillesøster Lydia, der med åbne arme naivt tager imod hvad verden byder på. Spændende at følge med i, men lad være med at blinke – Freja Klint Sandberg udvikler sig mens vi ser på.
Men intet drama uden toner, og som i forrige århundredes stumfilmbiografer, skaber pianisten Viktor Dahl – live på scenen – sarte toner og effektfulde anslag, til hver en bevægelse eller følelse der opstår blandt karaktererne i dramaet. Et både forfriskende, morsomt, og af og til overraskende ekstra krydderi på forestillingen.
”Vi holder om hinanden, som var vi de sidste to blade på et træ om efteråret”
STOLTHED OG FORDOM er som sagt, ud over den levende scenografi, det ustyrligt talentfulde ensemble og den fremragende iscenesættelse, én lang koreografisk nydelse. Og som min ledsager og jeg blev enige om mens vi fodtrippende trak ned af Frederiksberg Allé efter forestillingen, burde Betty Nansen Teatret asap uploade en dansemanual på YouTube, så Sebastian Kloborgs kokette koreografi bliver hver mands eje, ligesom The Rocky Horror Picture Show gjorde det i 1975 med The Time Warp. Just sayin’
STOLTHED OG FORDOM spiller på Betty Nansen Teatret 19. januar – 12. februar 2022.
foto: Camilla Winther