⭐⭐⭐⭐
”Elendigheden er tydelig, den ses under neglene”
Annika Barkan og performanceteatret CoreActs SER DU MIG på Teater Grob er klar besked – en lige højre til os alle sammen – en besked skrevet med store bogstaver. Abelone Koppels manuskript giver sig ikke af med hverken poesi, skønsang eller forsøg på at please, og hun undlader bevidst enhver form for tilgivelse af os – de bedre stillede – der forsøger på at fortrænge hvad vi burde se. I SER DU MIG beskriver hun de udstødte i samfundet, og hvordan vi andre kigger forbi dem, igennem dem, eller slet og ret forsøger på at lade som om de ikke eksisterer.
Selv om de står lige foran os.
Det er skuespillerne Mohamed Ali Osman, Helene Kvint og Søren Møller Pedersen, der i 70 minutter som de udstødte bliver ristet under scenograf Edward Lloyd Pierces faretruende tag af lyspærer, og det er de tre der flot bærer faklen for samfundets usynlige eksistenser. Alle tre spiller med indlevelse og tæft for det usagte, og specielt Mohamed Ali Osman spiller noget af det bedste vi har set ham spille hidtil. Den mand er et komisk talent af de større, selv når emnet er samfundsmæssig udstødelse.
”De ser hvad jeg ikke har”
CoreActs performanceteater formår med tre skuespillere og 50 sække sort jord på et lyst tæppe, at sætte fokus på et samfunds problem vi helst ikke taler om. Et problem der klart fortæller at ikke alle i vores velfærdssamfund er vant til et liv på et lyst og blødt tæppe, men i stedet er blevet glemt, udstødt og usynlige.
Det er ikke konventionelt teater, og det er slet ikke skabt for at underholde. Men CoreActs performanceteater borer som sædvanlig fingeren lige ned i såret, lige der hvor vi er mest ømme.
”Du tænker nok, at du aldrig vil ende sådan”
Go see!
Foto: Emilia Therese