Når det bliver alvor, og man skal ud på borgen Olavinlinna, der ligger på sin egen ø i Finlands største sø Saimaa, så er der kun en vej, og det er over den pontonbro som virker som en magnet på folk i Savonlinna om aftenen.
Den lille finske by Savonlinna ligger kun otte kilometer fra den russiske grænse i det østlige Finland, og om man er til tog, bus, skib eller fly er helt op til en selv, for alle mulighederne er der, hvis man trænger til en opera oplevelse ud over det sædvanlige.
Og i juli eller august, om aftenen, når dagens opera på Savonlinna Opera Festival snart skal til at gå i gang, så begynder alle i den lille by at gå i samme retning. Om man sidder på en restaurant og nyder den lokale laksefisk heltling, går en aftentur i den lune sommeraften, er på markedet ved havnen, eller bare nyder udsigten over vandet og de omkringliggende skove, så mærker man den buzz der er omkring festivalen, der siden 1912 har opsat operaer på borgen Olavinlinna – også kendt som Olofsborg.
Borgen, som er den nordligste middelalderlige stenfæstning der stadig eksisterer, blev grundlagt af den svenske rigsforstander Erik Axelsson Tott i 1475, i den evindelige kamp om grænsedragning og territorier i forhold til den russiske grænse, der i dag kun ligger otte kilometer fra borgen.
Den tretårnede borg ligger på sin egen ø i Saimaasøen, og kan således kun nås med båd, hvis man da ikke tager turen over pontonbroen, der dagligt svinges frem og tilbage når skibe skal passere. Hvis du er i Savonlinna må du ikke snyde dig selv for en af de mange bådture på Saimaa der tilbydes i havnen – og hold så øje med borgen når du passerer den, for kun her ser du det enorme sejl der er spændt ud over den store borggård, hvor operafestivalen huserer.
Og som et sandt fæstningsværk er Olavinlinna naturligvis udstyret med de klassiske små udvendige vinduer/huller, der var uhyre vanskelige at skyde ind ad, da borgen blev opført i sin tid. Og i nutiden, hvor Savonlinna Opera Festival hvert år rykker ind på borgen med sit omfangsrige program, bliver hullerne i den massive borgmur brugt som backstage ind- og udgange for både kunstnerne og produktionen. Med GAFFA tape og skumgummi bliver de rå mure og skarpe stenkanter dækket nødtørftigt af, og speciallavede jerntrapper bliver år efter år sat op, så stjerner som sopranen Karita Mattila mirakuløst kan dukke op på scenen foran 2200 forventningsfulde operagæster i den overdækkede borggård.
Og det er ikke kun udenpå at borgens originale bygningsstruktur bliver omfavnet af operafestivalen, for også dybt inde i borgen kommer alt til sin ære – selv de 10-12 meter høje skaktlignende rum i midten af borgen bliver brugt, f.eks. som her på billedet, til rekvisitter fra Wagners Lohengrin.
På samme måde bliver der hvert år bygget trapper op til borgens indvendige vinduer, så sangerne kan gå ned på scenen med den anstand man forventer af en gud/heltinde/brudepige/sagnkarakter – eller hvem der nu er med i dagens operaforestilling. Med sort Molton som forhæng ser publikum intet af festivalens superprofessionelle men interimistiske backstage forhold – de ser kun en stjerne der pludselig dukker op i et hul i stenmuren – og teatermagien er intakt.
De større dele af scenografien bliver fragtet til øen på mindre færgebåde, som lægger til på den side der vender væk fra Savonlinna, og delene bliver derefter møjsommeligt bugseret videre ind på scenen med trosser, liner, reb og håndkraft. For der er ingen maskiner i brug på borgen, og alt der bygges op på scenen er således bygget med håndkraft.
Vi var så heldige at overvære opbygningen af den græske scenograf Takis’ gennemtænkte scenografi til Verdis NABUCCO, og jeg var ved at tabe sutten da jeg så at de var 16 sceneteknikere om at bære en af de store elementer til den flotte tempelscene, der spillede en hovedrolle i instruktør Rodula Gaitanous imponerende forestilling. ALT foregik med håndkraft.
Med risiko for at lyde som en overgearet rejseguide på en tur til en sydhavsø, må jeg bare sige, at jeg gang på gang blev både overrasket og overvældet af Savonlinna Opera Festival. For et besøg på den finske festival i Savonlinna var – ud over den smukke finske natur med den spejlblanke sø og søens velsmagende laksefisk heltling – af en overraskende høj kunstnerisk kvalitet. Ikke mindst ift. deres praktisk talt umulige arbejdsforhold på den imponerende middelalderborg.
Jeg fik overværet LOHENGRIN og NABUCCO (se anmeldelser her på siden), hvilket i sig selv var fremragende oplevelser, men siden 1912 har festivalen år efter år præsenteret operaer – både gæstespil og egenproduktioner – på et meget højt niveau. Et niveau der er værd at rejse efter.
Savonlinna Opera Festival er ikke bare opera, hvide nætter og smuk natur – det er levende kunst i en middelalderborg, på en ø, ved en lille by der hver sommer lokker musik- og operainteresserede fra hele verden til Finland.
Jeg skal helt sikkert tilbage.
Fotos: Sceneblog.dk
Forestillingsfoto fra Nabucco: Jussi Silvennoinen.