⭐⭐⭐⭐
San Francisco showcase deluxe åbner København Danser.
”Det handler om at mødes i mørket, og samles om kunsten.” Festivalen København Dansers ankermænd og festivalledere er stjernedanseren Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth, mangeårig forestillings- og turnéleder på Det Kongelige Teater, og bare det at stable en festival af de dimensioner på benene i en coronaramt samtid er fantastisk, så det burde udløse både kors og bånd og stjerner til de to herrer. Herfra sender vi store stjerner og et bankende hjerte.
Det første gæstespil på festivalen er San Franciscos Ballets solodansere, der på premieren formåede at fylde Østre Gasværk til bristepunktet, og med en showcase af dimensioner får vist hvad de kan over there. Aftenens program er en blanding af det klassiske, det moderne, det udfordrende og det sikre. Som en festival for alle har Mieth og Birkkjær valgt et varieret åbningsprogram, der både giver ballet aficionados lækkerier i form af helt nye kreationer og overraskende udtryk, samt repetitioner og show-offs i form af elegante piruetter og kraftfulde spring, der får det store dansepublikum i Østre Gasværk til at juble.
” He’s the boogie woogie bugle boy of Company B”
Aftenen indledes med koreograf Paul Taylors Bugle Boy, og som en hvirvelvind kommer Joseph Walsh på scenen, ledsaget af de jazzede toner fra 1941, hvor Andrew Sisters flerstemmigt synger deres hyldest til hærens trompeter. Joseph Walsh er indbegrebet af amerikansk flertydig ballet når han i sit casual efterkrigs-sommerdress udtrykker al den glæde som kun en sejrherre kan vise, men før vi når at blive alt for glade for soldater fanfarerne, bliver den kække trompeter skudt i krigen, og vi bliver mindet om at der i SF gallaprogrammet også er en mening med dansen.
SF Ballet går selvfølgelig heller ikke ned på musikken, for det er Trio Vitruvis fremragende pianist Alexander McKenzie og violinisten Niklas Walentin der spiller live i salen til flere af dansene. Og som ekstra krydderi på aftenen er sangeren Silas Bjerregaard også i Østre Gasværk, og akkompagneret af guitaristen Carl-Erik Riestra synger han Don Mcleans Starry, Starry Night fra 1971 til en nyskabt koreografi af Myles Thatcher. Thatchers moderne kærligheds pas de deux med Ulrik Birkkjær og Esteban Hernandez er nok aftenens største clou, med udfordrende trin der rykker, og en overraskende vending i samspillet mellem den rørende koreografi og Bjerregaards suverænt udførte Don Mclean sang.
San Francisco Ballets solodansere får i København Dansers åbningsforestilling vist hvor stor en diversitet de rummer, og med dansere som deres fantastiske Herbert Family Principal Dancer Frances Chung i spidsen, får de vist Europa og København, at der så sandelig også er en verden af dans på den anden side af Atlanten.
Tak til København Danser for det første indslag, i en forhåbentligt meget lang række af indtryk fra hele verden. SAN FRANCISCO BALLET SOLODANSERE spiller 2.-5. september, så skynd dig ud på Østre Gasværk.
Og ellers ses vi jo nok til Pina Bausch.
Foto: Tom McKenzie