Så jeg forstår godt Det Kongelige Teaters ide med at bygge en kæmpe skibsskrogs lignende scene i det smukke område omkring Moesgaard Museum, når det nu er her at det Kgl slag om det jyske publikum skal stå.
Og imponerende flot var den, den store scene som var både centrum og baggrund for de hårdtarbejdende medvirkende i RØDE ORM, en vikingesaga med alle de drabelige slag og kampe, som man nu engang forventer af en familieforestilling af den kaliber.

Og slåskampe skal der til! – og larm, fyrværkeri, heste og ildsprudende drager samt vilde effekter som kan ses på lang afstand. Det er alt sammen vigtigt når man skal nå ud til bageste række ved en friluftforestilling. Samt punchlines! Der findes ikke noget bedre, end når en replik skaber spontan latter og klapsalver blandt tre tusinde kolde publikummer.

Men hold op, hvor var teksten dog ringe. Jeg læste med vilje ikke forlægget før premieren, men håbede på at opleve en selvstændig fortælling a la Jokum Rohdes fine forestillinger i Ulvedalene. Men ak, der var slet ikke luget ud i de uendeligt mange platte pik og patter jokes, og som jeg kunne tolke de måbende jyske børnefamilier der sad på min række, så var der desværre ikke hos dem skabt grobund for fremtidige køb af billetter til en gæstende Kgl Teater forestilling i det fri.

Men som totaloplevelse for en Københavner på tur, hev den kgl Røde Orm på Moesgaard dog stikket hjem. Både p.g.a. deres velorganiserede eventområde – med storartet forplejning i form af et vikingeskrin med seks små lækre retter (og et tæppe), samt et stort og rigeligt pausedrinks telt – og fordi skuespillerne Jens Andersen og Rasmus Botoft alligevel nåede helt ud til alle 3000 med deres virkeligt morsomme klerikale karakterer Broder Mathias og Broder Wilibald.

Amen.