Life is great while you wait!
Det er mantraet som den belgiske trup Sur Mesure arbejder under i deres absurd-melankolske grænsebomsforestilling BARRIERE, selv om man ellers nok skulle kunne finde et par millioner eller flere, der ikke synes det er så skægt at vente foran grænsebommen. Men på PASSAGE FESTIVAL 2024, i vores privilegerede del af verden, passer belgiernes mantra perfekt ind i livet på festivalen. For hold da op hvor er det rigtigt, når man slentrer rundt på PASSAGE i Helsingør, hvor pusterummene, ventetiden og forventningerne til den næste gadeteaterforestilling, alt sammen bare er great while you wait!
Og det er jo netop essensen af en festival – at ligegyldigt om man er der hele ugen, et par dage eller bare en aften, så mærker man den helt specielle festival vibe, både når man oplever en forestilling, og når man går stræder og gader tynde ind i mellem.
BARRIERE var afslappet, velkomponeret og både for børn og voksne, og forestillingen – der bogstaveligt talt viste at PASSAGE har højt til loftet – er uprætentiøst artisteri på højt plan.
Uprætentiøst er også ordet jeg vil bruge om italienske Antilias HAPPY HOOP, en smuk genganger fra tidligere PASSAGE festivaler.
I HAPPY HOOP bandt den italienske artist Silvia Martini både små og store tilskuere om sin lillefinger, med en blanding af akrobatik, mime og et vidunderligt cirkussprog der lød som en mus på frierfødder. Den cirkus-uddannede artist inddrog sit publikum med bravour, og understregede at et åbent cirkustelt som Antilias virkelig har sin berettigelse på en gadeteaterfestival som PASSAGE.
For lige som forestillinger som Nønne Mai Svalholms smukke COLLECTIVE MATTER – der figurerer i en helt anden boldgade i den kunstneriske sfære der præsenteres på PASSAGE – så er det en fornøjelse at se gengangere fra tidligere festivaler, side om side med nye spændende forestillinger.
Og når vi snakker nyt på årets festival, så bliver jeg nødt til fremhæve forestillingen P.O.P. (Piccola Orchestra Pasolini), en musikdramatisk hyldest af den revolutionære italienske forfatter, filosof og filmskaber Pier Paolo Pasolini, der kom helt bag på mig. Forestillingen af Teatro Nucleo, der opførtes i Toldkammergården, var ikke kun et musikdramatisk værk der med sin italienske elegance automatisk fik publikum til at sidde stille – forestillingen tog PASSAGE til et nyt niveau hvad angår politisk teater.
We are all in danger.
P.O.P. var ikke ”bare” endnu en red verden forestilling – det var et værk der fik folk til at lytte, til at tænke, og til at reflektere. Og uden i øvrigt at sammenligne med bibelske skrifter, var de alvorlige italieneres helt klare budskab, om Pasolini (der blev myrdet da han ville afsløre kompromitterende materiale om kristendemokraterne i Italiens parlament) døde for os, og hvordan vi blot kan leve videre med lukkede øjne.
Budskabet var klart og præcist, lige som italienernes musiske kunnen var på højeste niveau. Og for mig var det præcis det der skulle til, for at årets festival for alvor fik sat sit aftryk på sommeren. Tillykke til PASSAGE for at tage endnu et skridt i udviklingen af festivalen.
I nærværende reportage kunne jeg også have nævnt et utal af små, smukke, morsomme eller forløsende forestillinger, som igen i år lå som perler på en snor, når man først havde iført sig festivalens armbånd. Et armbånd som jeg stærkt vil anbefale til alle der godt kan lide lidt af hvert, og ellers gerne vil nyde den afslappede festival vibe ind imellem forestillingerne.
For ja, Life is great while you wait!
PASSAGE FESTIVAL 2024 foregår i Helsingør ml 29/7-3/8, plus lidt extra oplevelser i tiden derefter.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk