⭐⭐⭐⭐⭐
Please come in, we’re about to begin.
Vi er på Adlon, danserestauranten i Nørregade, og året er 1928. Den københavnske natklub tiltrak kunstnere fra nær og fjern, og danseren, sangeren og skuespilleren Josephine Baker – der lige har optrådt i Paris med bananskørt og bare bryster – skal til at gå på scenen.
Men mens den hvidkalkede Rolf Hansen som direktøren smisker for sit publikum, træder den scenedebuterende Malou Takibo frem for os som Josephine Baker. Takibo tyvstjæler billedet når hun fortæller hvad Baker er rundet af, og lader Josephine Baker fortælle om sin opvækst i St. Louis, hvor hun måtte opleve racehad med forfølgelse, lynchninger og mordbrande. Og læg godt mærke til Takibos præstation, det er den vildeste scenedebut vi præsenteres for i OH, JOSEPHINE.
Men historien om Josephine Bakers besøg i Danmark er lige så meget et portræt af Danmark, som det er et portræt af Josephine Baker, og danske koryfæer som PH, tegneren Gerda Wegener, komponisten Carl Nielsen, skuespilleren Lulu Ziegler, kvindesagsforkæmperen Agnes Henningsen og jazzpianisten Leo Mathisen bliver i en lind strøm portrætteret i små bidder i Det Flydende Teaters vellykkede forestilling.
Og på trods af den pragtfulde Rolf Hansens smiskende sprechstallmeisterkarakter får Malou Takibo som Baker da også optrådt på Adlon, ligesom Luise Kirsten Skov er forrygende i en myriade af roller, og Marie Louise von Bülow og Hans Find Møller leverer en smuk og indlevende musisk tilstedeværelse på scenen.
Men selv i Danmark forfølger racismen Josephine Baker, hvilket en hæslig anmeldelse i Jyllands-Posten alt for tydeligt illustrerer efter hendes første optræden på Adlon. Så ikke alene skal Baker kæmpe mod den danske kulturelite, der nok ved hvad der er bedst for hende, samt en Adlon-direktør der insisterer på at Baker skal give publikum hvad de efterspørger – nemlig banandansen og de bare bryster som Baker viste i Paris. Næh, Josephine Baker er også forfulgt af den racisme hun er flygtet fra, og som hun naivt troede Europa var forskånet for.
Men nazismen vinder indpas overalt, og Adlon – personificeret af den storspillende Rolf Hansen som direktøren – tør end ikke lade jazzpianisten Leo Mathisen spille på sit klaver, i frygt for Shalburgkorpset og nazismens dogme om entartete kunst, der også ramte jazzen.
Det er kasserolle støj! Det byder sig til fra vinduer og altaner!
Carl Nielsen opponerer også overfor den frigjorte jazz, og med Josephine Bakers entré på scenen, er målet fuldt for den konservative, men i Danmark højt elskede komponist. Og det er et godt eksempel på en af styrkerne i forestillingen OH, JOSEPHINE, for ingen koryfæer er fredet hos dramatiker Thomas Markmann. Selv Josephine Baker og hendes regnbuefamilie – Baker adopterede 12 børn fra forskellige steder i verden for at vise at alle kan leve sammen i fred – bliver pillet ned fra piedestalen, og sandheden om hvordan Baker til sidst viste sine børn frem som i en Zoologisk have, er også med i forestillingen. Ikke som en stor, voluminøs og indgribende scene, blot som en slags appendix, der lige husker publikum på ikke at glorificere nogen. For ingen er perfekt.
Open your eyes – reach for the sky.
Gunilla Lind står for koreografien i OH, JOSEPHINE, og læg mærke til den gennemkoreograferede buzz der hersker. I samarbejde med instruktør Pelle Nordhøj Kann har hver karakter fået dets eget bevægelsesmønster, og når Malou Takibo som Josephine Baker til sidst synger Adlons indbyggede forsigtighed sønder og sammen, får alle karaktererne – selv de største modstandere af jazz – deres eget kantede, påtvungne Pinocchio udtryk i dansen. Det er en fantastisk scene, der fortjener evigt liv.
Den garvede komponist & sangtekstforfatter Marie Louise von Bülow har endnu engang skabt et smukt musisk univers til Det Flydende Teater, og i OH, JOSEPHINE rammer von Bülow både datidens jazzede tendenser, Josephine Bakers kamp, og en brusende flod af modstand der kommer til udtryk i tonernes interferens. Og højdepunkterne i forestillingen er uden tvivl når scenedebutanten Malou Takibo synger, for Takibo fylder scenerummet med en ublu charme og karisma der er en stor karriere værdig. Og Malou Takibo er kun lige begyndt.
Det Flydende Teater & Teatergrads forestilling OH, JOSEPHINE spiller i parken ved Sophienholm fra d. 22. juni til d. 9. august, og drager derefter på turne over det ganske land.
Foto: Per Morten Abrahamsen