⭐⭐⭐
”Måske er der en der har et våben.”
I det trykte manuskript der ligger på publikums sæder, er ovenstående sætning den første der rykker lidt, og får folk til at kigge rundt blandt de mange der sidder i salen på Teater Momentum. Selvfølgelig kigger vi straks efter om der er nogen der ser mistænkelige ud, men da den store scene foran os er tom, kigger vi også på, om der er skuespillere der har taget plads blandt publikum. For vi er trods alt i et teater, og er vant til at vi som publikum skal opleve skuespillere, der på en scene opfører en forestilling. Sådan er det bare ikke i Monia Sanders første performance i Momentums Vol. 15, hvor det er inde i vores hoveder at værket skal udfolde sig, og ikke på en scene med scenografi, skuespillere og afviklere der præsenterer en forestilling.
Den efterhånden velafprøvede innovative Momentum-model, hvor der hvert år er ny kunstnerisk ledelse, er i år nået til Vol. 15, hvor det kunstneriske råd, der består af Sargun Oshana, Kitt Johnson og Thomas Hwan, har udpeget den performativt arbejdende Monia Sander til at præsentere tre værker, der afspejler det projekt hun lægger til grund for den ønskede udvikling på teatret i Odense.
Sanders triptykon – ØJNE PÅ JORDEN – er et disruptivt blik på verden af i dag, med reference til Europas satellitovervågningsprogram Copernicus, og vil gennem de tre værker Vol. 15.1 ØJNE, Vol. 15.2 PÅ JORDEN, og Vol. 15.3 ØJNE PÅ JORDEN, tage os med på en rejse hvor øjnene der ser, er afgørende for resultatet.
Den første performance, ØJNE, er således en 100% publikumsbåret oplevelse, hvor man selvfølgelig selv kan vælge hvor meget man vil deltage, men da manuskriptet ligger på sæderne, og der ingen skuespillere er i rummet, vil flowet og afviklingen være forskellig fra gang til gang – alt efter hvordan publikum reagerer, og hvor meget de vil deltage i oplæsningen af de enkelte ord, sætninger og udsagn i manuskriptet. Jeg fik desværre ikke særligt meget ud af værket – omvendt kan man jo så hævde, at det måske er mine øjne der ser det forkert. Men igen, hvad forventer man sig af en teaterforestilling?
Det er et modigt sats fra Monia Sanders side, og hvis man ikke satser, udvikler vi os ikke, men det er dæleme ikke en nemt tilgængelig performance hun lægger ud med på Teater Momentum.
Foto: Wael Toubaji