⭐⭐⭐⭐
”Det første hun husker, er fornemmelsen af sin far”
MØRKT FORÅR på Betty Nansen er full-blown daddy issues, hvor seksualitet, oprør og dødslængsel går hånd i hånd i voldsomt smuk koreografi.
Med skuespillerne Peter Christoffersen og rising star Mathilde Arcel i spidsen, samt danserne Alma Toaspern og Marcus Alexander Roydes som kompetent backup, kaster instruktøren Amanda Linnea Ginman og Sonja Ferdinand sig frygtløst ud i iscenesættelsen af Unica Zürns roman fra 1969. Og i Edisons beton scenerum er MØRKT FORÅR blevet et nøgent portræt af overgangen fra pige til kvinde. Usminket og usentimentalt.
Med Jenny Rossander aka Lydmors musik og lyddesign i ørerne, er det en voldsomt smuk koreografi der dominerer billedet i forestillingen, og Sebastian Kloborgs ødsle dosering af understregende trin og rytmiske fællestræk, samt hans store forståelse for tableauer og scenebilleder, kan ikke undgå at brænde sig fast på nethinden.
“Hele huset runger af voksne“
Historien om den unge pige der vokser op i efterkrigstidens Berlin med et ikke uproblematisk forhold til hjem og familie, og som forsøger at flygte fra sin omklamrende tilværelse gennem udlevelse af tiltagende drifter, er grundlæggende en dunkel historie om seksualitet, skam og længsel. Men i Ginman og Ferdinands dramatisering er MØRKT FORÅR blevet løftet over i en billedmæssig rig og givende form, hvor Mathilde Arcel og co. med sindsro kan portrættere karaktererne fra Unica Zürns roman, og publikum med samme sindsro kan nyde værket på scenen. For selv om MØRKT FORÅR selvfølgelig sætter tankerne i gang og giver rynker i panden, så er det forestillingens samlede koreografiske struktur der bliver hængende.
MØRKT FORÅR spiller på Betty Nansen Teatrets scene Edison, fra d. 8. september til d. 7. oktober 2022.
Foto: Camilla Winther