⭐⭐⭐⭐
Ammende mødre og gylpende babyer satte stemningen på Folketeatrets Snoreloft, da Lykke Sand, Mathilde Norholt, Julie R. Ølgaard og Szhirley leverede årets første satiriske ammestuehistorier. So to speak – for med undertitlen Jeg var en god mor… indtil jeg fik børn, blev de fire unge mødres pragtfulde historier sat på spidsen med både satire, grovkornet humor, og intelligent underspillede statements.
Store kurve med gratis bleer stod opmarcheret i foyeren, den første ble blev allerede skiftet før forestillingen – uforvarende i en rekvisit ved scenen – og der var ikke spillet længe, før den første nysgerrige baby kravlede glad op på scenen, og tvang firkløveret til at improvisere. Men det var også tanken, hele forestillingens præmis er netop at babyer og deres mødre (burde vi fædre egentlig være fornærmede nu?) er velkomne på Snoreloftet, med alt hvad det indebærer af gråd, grød, skiftning og amning i fri dressur.
Julie R. Ølgaard er moderen med et donorbarn doneret af den kreative klasse i London, Mathilde Norholt og Lykke Sand repræsenterer den evigt googlende mor der altid søger svar og den depressionsramte mor, og Szhirley er den lesbiske og utæmmelige naturflipper, som selvfølgelig føder i et kar i dagligstuen, og kalder sit barn for Urkraft.
Typerne var lige i øjet, og firkløveret var meget passende både uforudsigelige og lunefulde i Christina Exners instruktion, og historierne, der var skrevet af Christina Sederqvist, Julia Lahme, Mette Marie Lei Lange og Anna Bro, blev levendegjort på fornemste vis.
Babybio har endelig fået et superfedt alternativ.
Foto: Gudmund Thai