⭐⭐⭐⭐
Dejligt at Odense Teater, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester tør kaste sig ud i en stor og omfattende historisk musical. Dejligt at der bliver skrevet et nyt dansk drama til en stor scene, og dejligt at der bliver komponeret ny dansk musik til samme.
Andreas Garfields dramatiske version af historien om landsforræderi, skumle planer og blodigt eftermæle – historien om kongedatteren Leonora Christina og hendes mand Corfitz Ulfeldt, er bestemt et besøg værd, og 16.000 mennesker har da også allerede købt billetter til den stort anlagte musical.
Men Peter Langdal elsker overdådighed, og han har svært ved at skjule det, så i LEONORA CHRISTINA får vi ofte sødt med sødt på, og lige en ekstra gimmick i en scene der ellers strålende kunne have stået alene – og det trækker lidt ned, når man på den måde ender med en tre timer lang musical, der desværre er blevet lidt for lang. Der kunne sagtens være skåret en time af, og stadig være plads til både Andreas Garfields fine dramatisering af historien, samt Stephen Henriksens flotte musik og Torben Kirkegaards sange.
Et enkelt ekstra lag flødeskum vil jeg dog gerne kvittere for, da jeg personligt er jeg meget fascineret af barok musik, og ikke mindst CoCo-solisten Poul Høxbros evner på hans Galoubet – den enhånds-betjente fløjte. Jeg nød hvert et øjeblik hvor hans kække toner fulgte sangerne rundt i manegen.
Og selv om LEONORA CHRISTINA er blevet en (for) omfangsrig forestilling, er det vigtigste dog spillerne og sangerne på scenen, med Xenia Lach-Nielsen og Troels Lyby i front.
Den altdominerende Xenia Lach-Nielsen er både kraftfuld, myndig, og smukt afbalanceret i rollen som Leonora Christina, og ud over hendes stærke samspil med en karismatisk Troels Lyby som den landsforræderiske Corfitz Ulfeldt, var det bedste at høre hende dyste – henover orkestergraven – med den flot syngende Cecilie Gerbergs dronning Sophie Amalie. Også Stig Rossens stærke stemme var en flot oplevelse, og selvom han har fået en mindre rolle, smider han som led fangevogter nonchalant lidt stjernestøv over karakteren Fuchs.
Odense Symfoniorkester med dirigent Casper Schreiber spiller pletfrit i LEONORA CHRISTINA, men i ODEONs flotte sal er det store velspillende symfoniorkester desværre gemt helt væk i orkestergraven, hvilket jo ofte er kapelmusikeres lod. Smukt fremført musik på højt niveau, men jeg ser stadig frem til den store forestilling i Odense, hvor OS kommer helt op på scenen, og lader publikum se og føle de 70 musikere i sin helhed.
Foto: Emilia Therese