⭐⭐⭐⭐⭐
Rosalinde Mynster leverer poesi i sin reneste form.
To kvinder med liv og kraft fortolker en tuberkuløs Edith Södergran, i Charlotte Munksøs smukke forestilling LANDET SOM IKKE ER. På Teatret ved Sorte Hest er skuespiller Rosalinde Mynster og musiker Henriette Groth de eneste på scenen, i en både uskyldsren og overraskende scenografi.
Munksøs forestilling om den finsk/svenske digter Edith Södergran, er med Rosalinde Mynsters overbevisende klangfulde stemme, og Henriette Groths smukke kompositioner og elektroakustiske akkompagnement, blevet et intenst portræt af den tuberkuløse poet fra Skt Petersborg.
”Kan vi omgå hinanden guddommeligt, så alle skranker falder?”
Et fint spil med det florlette hvide forhæng i Mona Møller Schmidts scenografi, er det eneste Rosalinde Mynster har brug for – ud over Södergrans egne ord – når hun fortolker den ensomhed og lidenskab der præger digteren i tiden op til hendes død. Og med et overraskende scenografisk greb fortælles ligeledes fint historien om Södergrans tilknytning til naturen. Flot udnyttelse af Sorte Hests intime rum.
”Vi kunne holde en guddommelig fest, og tale de druknes sprog”
Edith Södergran var bevidst om sin sygdom, men med poetens frihed kunne hun stadig beskrive lyst, begær og lidenskab, og det bliver på fornemste vis formidlet i forestillingen af Rosalinde Mynster, der med LANDET SOM IKKE ER tager et syvmileskridt i sin udvikling som skuespiller.
foto: Robin Skjoldborg