⭐⭐⭐⭐
Disruption er kodeordet hos Corpus.
Det er improviseret koreografi på højt plan, når græske Ioannis Mandafounis lader ensemblet hos Corpus udfolde sig på A-salens dansevinyl i IT FINISHES WHEN IT FINISHES.
Seks dansere i hverdagstøj – et gennemgående træk hos Corpus – går på scenen. Der er fokus på bevægelser og trin, på mimik og følelser, ikke på en guld tutu eller en svanefjer med glimmer. Og koncertpianisten Alison Smith er hot! Ikke alene lader hun følelserne strømme ud fra tangenterne i den etiopiske komponist Emahoy Tsegué-Maryam Guébrous smukke jazz – røgen står bogstaveligt talt op fra hende flere gange under forestillingen!
Og det er aftenens benspænd. Adskillige gange er der sideløbende med dansen små trylletricks på scenen, oftest i hænderne på danserne, men altså også ved klaveret. Beholder man opmærksomheden på danserne? – på musikken? Går man glip af noget vigtigt, eller kan man bare læne sig tilbage, være i nuet, og få sin helt egen oplevelse den aften.
De dansere der ikke er på dansevinylet, har sat sig på første publikums række, og en danser drikker af en gæsts vinglas. En anden danser i snevejr – snevejr fra en håndbetjent konfettikanon. En tredje trækker endeløse tørklæder op af en tom pose. En kamp mellem to dansere udvikler sig til en organisk klump af dansere, der måske/måske ikke kommunikerer med lette berøringer. En pære bliver tændt i et vægskab, men intet sker. Samtidig er Ioannis Mandafounis koreografi fyldt med store kontraster mellem musikken og dansen; let musik følges op af store klodsede bevægelser, crescendo fra pianisten er uden modsvar fra danserne, og hænger uforløst i luften.
Ensemblet hos Corpus er sammensat af meget forskellige dansere, og også i IT FINISHES WHEN IT FINISHES var det påfaldende at se, hvordan de på trods af meget store forskelligheder i fremtoning og udtryk, arbejdede sammen som en helhed i værket. Men for mig var det den russiske Nastia Ivanova der i hendes lange solo – nærmest et hovedparti – var aftenens clou. Hun var smidigheden selv.
Koreografien og forestillingens opbygning er en udfordring, men lader man sig opsluge af Mandafounis’ disruption-koreografi, og ikke mindst stærke tro på ensemblets samhørighed, og evne til at agere som en enhed, så får man en stor oplevelse med hjem. Og hver forestilling er forskellig.
Foto: Camilla Winther
Koreograf: Ioannis Mandafounis
Dansere: Zoé Bernabéu, Marco Herlev Høst, Nastia Ivanova, Hazuki Kojima, Pierre Piton, Alexander Stæger
Pianist: Alison Smith
Komponist: Emahoy Tsegué-Maryam Guèbrou
Magiker, konsulent: Rémy Berthier
Lysdesigner: David Kretonic
Kostumier: Mette Morild
Rekvisitør: Nanna Bjerre
Produktionsleder: Martin Ilsøe
Kunstnerisk leder, Corpus: Tim Matiakis
Kreativ producent, Corpus: Eva Steen Nordhagen
Producent, Corpus: Karen Grønborg
Procesudvikler, Corpus: Marie Haugsted Mors
Teknisk leder, Corpus: Kasper Riisberg
Assistent, Corpus: Dominyka Skarbaliute
Grafisk designer, Corpus: Benjamin Graahede / No 22