⭐⭐⭐⭐⭐
”Nu kører d igen”
Formuleringen er up-to-date og sms-virkelighed, når iscenesætter Martin Lyngbo skriver med store bogstaver på bagvæggen i Operaen, et greb han allerede med succes indførte med Barberen i Sevilla på samme scene.
Og der er også behov for at opdatere, når en tyve år gammel ungdomsroman skal transformeres til en vedkommende og aktuel opera i 2020. For tyve år siden vækkede Jane Tellers ungdomsroman furore, fordi den satte fingeren på hvad vi jo egentlig godt vidste, at der er forskel på hvad der virkelig betyder noget – og hvad der faktisk bare er pjat. Historien om skoledrengen Pierre der sætter sig op i et blommetræ og bliver der, fordi han er af den overbevisning at intet er af nogen værdi, og det derfor ikke er værd at gøre noget som helst, er allerede en klassiker blandt ungdomsromaner. Men i Martin Lyngbos iscenesættelse på Operaen, får historien endnu et nyt og skelsættende skær.
”Det er jo bare en statue af gips. Intet har nogen mening”
Jane Tellers dystre historie, hvor skoleklassen 7.D kommer i vildrede, da en kammerat insisterer på at intet har nogen værdi, og de derfor bliver mere og mere ekstreme i deres iver for at bevise at værdi og følelser eksisterer, læner sig op ad William Goldings Fluernes Herre fra 1954, hvor meninger og desperate handlinger får grufulde konsekvenser. Men i Martin Lyngbos INTET på Operaen, er det ikke kun skellet mellem need to have og nice to have der er i spil, her er historien også blevet aktualiseret, i og med, at når skoleklassen skal ofre det de holder mest af – det de mener der har mening – så vil afbrændingen af en Jesusfigur på korset, og itu rivningen af Dannebrog mens nationalsangen synges, nok få folk op af sæderne i 2020, ikke mindst hvis Operaen sendes på turné i udlandet.
”Os fra savværket. Ingen kan høre dig skrige”
Det er fremragende kræfter som mezzosopran Kari Dahl Nielsen som den trofaste veninde Agnes, og kontratenor Morten Grove som den musik- og fredselskende Johan der fører an, men operaen INTET bliver også båret ud over scenekanten af to sangere fra Young Artists Programme, en uhyre velsyngende Jacob Skov Andersen som den stædige Pierre i blommetræet, og en provokerende Tomi Punkeri som klassens hårde nitte, den øretæveindbydende Karl, samt en aldeles vidunderlig Sophie Haagen fra Operaakademiet som klassens leader of the pack, blondinen Ursula.
”Vi vil brænde med gråd”
Ud over solisterne har Martin Lyngbos forestilling den store force, at både DR JuniorKoret, Sankt Annæ Gymnasiums Juniormandskor og Roskilde Domkirkes Drengekor er med hele vejen, og historien derfor ikke bare fortælles som Pierre eller Agnes’ historie, men som klassens. Op mod 100 stemmer, både for og bag Steffen Aarfings effektivt flotte scenografi, betyder at flere af de imponerende scener næsten er som at overvære en musical, med rytmer, støvletramp og Jannik Elkjærs gruppekoreografi der når Disney højder. Og hvorfor også lægge bånd på sig selv, når den US/Engelske komponist David Bruce nu skriver så forbandet fængende musik, og hvorfor skulle man tæmme den ligeså fremragende dirigent Robert Houssart, når han nu – med koncertmester Emma Steele i spidsen for Det Kongelige Kapel – kan løfte taget i Den Kongelige Opera ved at svinge med en pind.
Martin Lyngbos opera INTET er alting – med mening.
Foto: Miklos Szabo
SE MERE