” As I Fall They Run”
I et tætpakket rum på Teater Sort/Hvid skriver publikum ord og sætninger på en stor tavle i midten, en tavle der virker som partitur for de 10 cellister der omringer os.
Klædt i hvidt sidder cellisterne ophøjet som guder i det mørklagte lokale, og iscenesætter Josephine Opsahls musikperformance formår hurtigt at få publikum til at føle sig som midtpunkt, hvad enten man vil det eller ej. Det kompetente hold af cellister – Andrew Power, Louisa Schwab, Hrafnhildur Marta Guðmundsdóttir, Signe Bitsch, Hanna Englund, Marie Louise Lind, Elen Lura Haakensen, Kirstine Elise Pedersen, Lea Brøndal og Torbjørn Eika Jørgensen – omringer os i deres ophøjethed, men selv om det på forhånd er Josephine Opsahl der har transskriberet de skrevne ord til toner, så er det hvad publikum har skrevet med kridt på tavlen, der bestemmer hvad cellisterne skal spille.
Først er det kun brudstykker og enkelte toner afledt af ordene i midten, men efterhånden som Opsahls signalsystem får bearbejdet sammenhængen, går cellospillet over i melodiøse takter, og knirkelyde, løbelyde og dramatiske anslag flyder naturligt over i en større sammenhængende komposition, hvor holdet eksekverer det opståede værk som var de i en orkestergrav med dirigent og noder på stativet.
Som en dirigent smider Torbjørn Eika Jørgensen passioneret med hovedet, og kollegaerne falder straks ind i værket med et professionelt øje på hver af de andre 9 musikere, mens vi som publikum alle sidder mindre end en meter fra nærmeste cello, og nærmest dukker os når de voldsomt smukke toner slippes løs i rummet.
” Follow As We Fall”
Cellist og komponist Josephine Opsahl har med I WALK I BLEED skabt et rum i rummet, hvor publikum næsten stjålent får et kig ind i de hårdtarbejdende musikeres arbejdsrum, og hvor man rent musikdramatisk føler med cellisterne, der ikke ved hvad de bliver beordret til at spille i næste minut. Et intimt rum – proksimalt intimiderende – og et intenst møde med musikken.
NOTE: De musikdramatiske performances i åbningsprogrammet får en hurtig anmeldelse her på Sceneblog, men uden stjerner. For de er alle en del af det store og ambitiøse åbningsprogram, som vi til slut vil vurdere som samlet udspil fra Sort/Hvid.
Foto: Martin Høyer