⭐⭐⭐⭐
Any virgins out there?
Så er London Toast Theatre’s Crazy Christmas Cabaret i gang igen – for 36. gang. Og Vivienne McKees kabaret forestilling FOGG’S OFF er endnu en lårklasker, fyldt med dansk-engelsk humor og schwung i skørterne. Sidst London Toast havde Fogg’s Off på plakaten var i 2007, og da genkendelige jokes og vendinger er et hæderstegn for Crazy Christmas Cabaret, er det britiske ristede brød da også denne gang smurt godt og tykt med Vivienne McKees dejligt vandede vittigheder – som gerne ligger et stykke under bæltestedet.
It’s a musical! Pomp og pragt, glitter og fjerboaer, og alle de sange man kan ønske sig – det er hvad vi får når Crazy Christmas Cabaret’en ruller over scenen. Det er også de velkendte ansigter der er på, og Katrine Falkenberg, Rikke Hvidbjerg, David Bateson, Andrew Jeffers, Bennet Thorpe, Jeff Bond og Henrik Lund er atter i topform, når de på dansk-engelsk spiller ping pong med både orkesteret og publikum.
“You know – Billed Bladet – the magazine for people who can’t read!”
Stampublikummet ved lige hvornår de skal juble, og hvornår de skal buhe af spillerne på scenen, der ikke holder sig tilbage for at tale direkte til publikum, opfordre til mobning af en anden karakter, eller udnævne en sageløs første-gangs-publikummer til Virgin of the year. That’s the name of the game.
Rikke Hvidbjerg overrasker i år og imponerer med sin pragtfulde soul stemme, og Andrew Jeffers er igen overvældende superbt tante-feminin i Kirsten Brinks pragtfulde rober – der er simpelthen ingen der når Lady Wilhemina Wobblebottom til sokkeholderne. Men kabaret’en er bestemt en holdpræstation; alle de garvede entertainere i London Toast Theatres gakkede univers smutter legende let mellem sang, dans og tekst i denne musical version af Jules Vernes klassiker. Hele holdet har Vivienne McKees tankesæt under huden, så selv små uheld bruges hurtigt og improviseret i forestillingens kontekst – som da David Batesons klassiske stramt uniformerede tysker taber sin monokel, og Andrew Jeffers i sin store kjole straks griber muligheden for at gå under bæltestedet, og med rullende øjne antyder noget frækt om hvor den mon er blevet af. Alt bruges i McKees absurde univers.
Sangene vælter ud af skabet, og store hits fra fortiden – som The Bangles’ Walk like an Egyptian fra 1986, og Boney M’s 1978’er klassiker Ra Ra Rasputin, får lige et nutidigt politisk twist, og en plads i FOGG’S OFF.
Eneste scene som ikke er fra Jules Vernes originale historie, er da Fogg’s rejse runder en saloon i det vilde vesten – men da vi ikke skal snydes for David Batesons neoklassiske Trump karakter, er det hurtigt tilgivet i den tætpakkede glassal. Igen proppet med en blanding af politik og sex, og da Trump går ud fra at alle på saloonen selvfølgelig er Real Americans – fortæller de en efter en om deres aner og tilflytterhistorier, afsluttende med Rikke Hvidbjergs vampede tysk-jødiske saloonejer; ”My real name is Hottie Lieberdick! – and I do!”
Alt i alt er FOGG’S OFF et overflødighedshorn af velkendte jokes og sceneglæde, hvor politik og humor under bæltestedet går hånd i hånd.
Foto: Thomas Petri