⭐⭐⭐⭐
Sanseteater og overgivelse i mørket.
Når Eja Due og Teater Bæst tager et begreb under kærlig behandling, så er det med respekt for både emnet og de involverede – hvilket ikke mindst tæller de mennesker, der som publikum for en stund må overgive sig helt til Teater Bæsts sanseunivers. For overgivelse er en nødvendighed, når man begiver sig ind i FLUGTs to store militærtelte, som oprindeligt blev hasteindkøbt til brug i de store asyllejre der blev oprettet i Danmark i 2015, men aldrig blev brugt.
Med Tin Soheilis præcise lydscenografi og Eja Dues bløde stemme i ørene, bliver man del af en fortælling om savn, opvækst, minder, tryghed og utryghed – og ikke mindst flugt. I den meget intime forestilling med kun fire gæster er vi inviteret indenfor i hinandens tanker, og i de store dunkle telte fører Eja Due og Tin Soheili os vidt omkring, både med historier fra barndommen i det trygge Danmark, og fra det krigshærgede Iran. Som gæst i FLUGT bliver man af og til spurgt om egne minder eller følelser, men bliver også hele tiden guidet og taget hånd om, og det er helt op til den enkelte hvor meget man vil deltage. Men jo mere du giver, jo mere får du tilbage.
Installationskunstner Georg Jagunovs stemningsmættede scenografi er ikke for de knækkede, og det er ikke en telttur jeg vil anbefale til kropsligt udfordrede mennesker, men når man sidder til sidst og nyder 90 sekunders total overgivelse med de bare fødder i det kolde sand, så tager man gerne hele turen igen.
Spillernes stemmer, lydscenografien i de diskrete høretelefoner, samt mågernes skrig på stranden i Helsingør, blandes i en totaloplevelse der går langt videre end den umiddelbare fornemmelse af indespærrethed der ramte mig da jeg trådte ind i teltene. For i FLUGT er det op til dig og dine sanser hvordan du oplever besøget i teltet.
Foto: Karsten Piper