⭐⭐⭐⭐
”Jeg skuer intet – jeg ved intet.”
En moden videnskabsmand som Faust burde ellers være i stand til både at se og vide, men i Gounods opera, baseret på Goethes historie, møder vi en midtvejskrise af dimensioner når den midaldrende Faust vil gøre alt for at score den unge Margarethe. Derfor ender han i kløerne på djævelen selv når han laver en deal med Mefistofeles, som hjælper Faust med at score mens han er i live, mod at Faust bliver Mefistofeles tjener i det hinsides.
Sammen med de moralske dilemmaer er det historien der fortælles i det episke drama, hvor der kun er en vinder, djævelen selv. Mefistofeles er også den bærende karakter i operaen som operachef Fulljames har hentet i Østrig, og det er bestemt en flot og stilren forestilling som Opernhaus Zürich byder på i Operaen i København, hvor det helt store udtræk af sangere og musikere er trukket af stalden. Niels Jørgen Riis synger en klar og kompetent Faust, men blegner dog lidt i sammenligning med Kyungil Ko der synger djævelens parti, det klart mest interessante parti i operaen. Mefistofeles går fra den indsmigrende wannabe ven, over den truende og farlige satan, til den triumferende hersker af mørkeriget, der med tilfredshed ser alle mennesker krybe som de ynkelige skabninger de er. Kyungil Ko viser kæmpe overskud i partiet, og er sprællevende i sine toner – ham vil jeg gerne se mere til.
Gounods toner følger på samme måde handlingen, og går med dirigenten Marie Jacquot i spidsen for Det Kongelige Kapel fra det ydmyge og understøttende i første akt, til det magtfulde og triumferende efter pausen. Som min tænksomme ledsager sagde i pausen; jeg håber der sker noget snart. Men det skal jeg love for der gør, for forestillingen udvikler sig fra smukke, men kammerspilsagtige scener hvor historien bygges op, til baccanale orgier hvor de gode græder og de onde ler på den flot opsatte Walpurgisnacht, hvor den ulykkelige Margarethe er endt i buret efter offentlig udskamning.
Det er Sofie Elkjær Jensen der synger Margarethe, og den vidunderlige sopran vokser bogstaveligt talt ud af sine hidtidige karakterer i øjeblikket, med den enorme udvikling hendes stemme gennemgår for tiden. Hendes nu fuldfede stemme ligger markant over det normale leje, og må bare være SÅ klar til Boheme, hvor partiet som Mimi venter senere på året. Men lige nu er hun del af det djævelske spil i Operaen, og kender jeg sopranen ret – så nyder hun hver en scene.
Og det gør vi andre også.
Foto: Miklos Szabo