⭐⭐⭐⭐
Instruktør Ulla Koppels evne til at udvælge tekster, og siden formidle dem igennem en skuespiller på den intime scene, er ikke blevet svækket i de 10 år Verdens Mindste Teater har eksisteret – snarere tværtimod. Det er teatrets sjette forestilling med Bozenna Partyka på scenen, og den polskfødte skuespiller og den danske instruktør må efterhånden have udviklet et usynligt bånd, et silkebånd med både trevler og knuder, men et silkebånd af den fineste karat, som kun dedikerede kunstnere kan binde med hinanden.
For monologen DE USKYLDIGE SKYLDIGE, baseret på Lydia Chukorovskayas roman, er blevet et grusomt intimt billede fra ’30ernes Rusland, af en mor der får sit liv revet i stykker da sønnen bliver arresteret, og af hendes indre kamp for at opretholde værdigheden. Og en forestilling på det niveau kan ikke skabes, uden et meget tæt bånd mellem instruktør og skuespiller.
”han er en ung og pligtopfyldende søn, og en loyal kommunist”
Sønnen Kolja (Nikolaj) er mønsterstudent, og bliver udvalgt til at arbejde på en vigtig fabrik langt fra hjemmet i Leningrad, og både han og familien er stolte. Moderen Sofia modtager breve, og er stolt og glad når Kolja fortæller om livet på fabrikken. Men så bliver han arresteret, angivet som statsfjendtlig.
”min Kolja arresteret?”
Den karismatiske Bozenna Partyka giver alt hvad hun har i sig, både fysisk og mentalt, i skabelsen af den ulykkelige Sofia der må se sin familie falde fra hinanden, og netop fordi den polskfødte skuespillers charmerende accent giver endnu et lag af autenticitet, er man tryllebundet fra første færd.
Alene, med meget få remedier på scenen, har Partyka kun sig selv at spille op imod. Hvis det ikke var for en lille genistreg, der pludseligt åbenbarer sig på den ellers kulsorte bagvæg. Eller rettere; adskillige små genistreger, for det er animator Sara Koppels elegante og stemningsfulde tegninger der toner frem på væggen, og giver monologen en ekstra dimension mens Partyka taler.
Partykas flirtende øjne er fulde af kærlighed og ømhed, men der er ikke langt til skiftet, hvor hun står i køen med de andre mødre, der alle venter på at høre nyt fra deres arresterede sønner. Ligeså stålsat som Sofia er i sin moderlige tro på sønnens uskyld, ligeså medrivende er Bozenna Partyka på kælderscenen under Salonen, Verdens Mindste Teaters faste scene.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog