⭐⭐⭐⭐⭐
Fremragende Stina Ekblad indtager himmel og helvede på Østerbro.
Dante var 16 år om at skrive digtet, Stina Ekblad var 16 sekunder om at fange mit hjerte. I det øjeblik den sorte kutte bliver smidt, og Dante står rank og smuk, klædt i rødt fra top til tå, så er man fanget. Rejsen kan begynde.
Den svenske diva Stina Ekblad er Dante, der halvvejs i livet tager på rejsen mod frelsen, og tager hele turen gennem dødsrigerne helvede, skærsilden, og paradis. Italienske Dante Alighieri var ikke blot forfatter, men også rådmand og politiker, og det er ikke svært at tolke diverse politiske holdninger ind i historien, men altoverskyggende er forståelsen af de syv dødssynder – og Karma – hvad du gør og tænker, bestemmer hvordan du ender. Eller slet og ret; synd, og du ender dine dage i helvedes flammer.
”Tårerne løb ned i sædets sprækker”
DANTES GUDDOMMELIGE KOMEDIE er et mesterligt litterært værk, og på Republique har instruktør Staffan Valdemar Holm og dramaturg Karen-Maria Bille formået at skære alt andet end ordenes betydning væk, så en Stina Ekblad i sit livs form kan portrættere både forfatter og hovedperson, i en og samme gestalt. Hun er betragteren, fortælleren, budbringeren, og ikke mindst den vildfarne Dante, manden der i sin søgen efter Guds åsyn må igennem dødsrigerne.
”På bløde puder vindes ingen ære”
Hvor jeg før har været lidt ude med riven efter scenograf Bente Lykke Møllers stålsatte enkelthedsdogme, så må jeg denne gang give stående applaus, for scenografien i DANTES GUDDOMMELIGE KOMEDIE er ikke bare enkel og indbydende, den er også genialt underspillet i forhold til Dantes lange rejse mod lyset. At se den nærmest guddommeligt elegante Stina Ekblad helt i rødt, danse imellem lange lige rækker af hverdagsremedier i grå nuancer, giver Dantes Comedía et samlet billede som fæstner sig som pollen på en støvdrager.
Dante var en af de første til at sætte billeder på Himmel og Helvede som begreber – Bente Lykke Møller gør ham rangen stridig.
DANTES GUDDOMMELIGE KOMEDIE på Republique er en triumf for Stina Ekblad og Østerbro Teater.
Foto: Per Morten Abrahamsen