⭐⭐⭐⭐⭐⭐
”Summen af verdens tårer er konstant.”
Dirigenten Mathias Skaarup Sørensen står klar midt i bassinet, hvor vandet når ham til navlen, og partituret foran ham ligger trygt på sin stander 10-15 cm over den blanke vandoverflade. I sig selv et absurd billede, men netop det modsætningsfyldte og det paradoksale i tableauet fremhæves, da dirigenten ikke som vanligt slår let på partiturholderen med sin dirigentstok, men i stedet tager svømmehallens klassiske trillefløjte frem, og med et gennemborende pift kalder koret på plads.
Convoi Exceptionnels CRAWL CRAWL CRAWL har taget sin begyndelse i Helsingør Svømmehal, hvor vokalensemblet ENSEMBLE EDGE marcherer ind på de blanke fliser, mens publikum sidder klar med klorduft i næsen og skoene i plasticposer.
Sangerne er klædt i gråt – ens men forskelligt – i et design af Kit Wan, der har forudset det naturligt opstående havbundslook når vandets påvirkning indtræffer i bassinet. Det virker som lag på lag, og kunne umiddelbart passe ind i en spacemovie sammenhæng, og sangerne løsner da også på de stringente linjer undervejs i værket, uden at fjerne tøjet, men snarere for at tilpasse klæderne til aktiviteten i vandet.
”Krokodillen gemmer sig i tårekanalen.”
Efter sangerne på kanten af bassinet – Nadja Marie Schmedes Enevoldsen, Susanne Cecilie Nielsen, Frieda Funk, Kirsten Voss, Malene Rohden, Andrea Krüger Holm, Erik Buchreitz, Oliver Runge Skovbo Hansen, Troels Geil Thalling, Malthe Hvidegård Hartz, Malte Øster og Gunnar Sigfússon – har italesat rummet vi befinder os i, og konstateret at summen af verdens tårer ikke bare er konstant, men også konserveret i klor, glider de en efter en ned i bassinet, forestillingens epicenter.
Bassinet, stedet hvor sangerne føler sig frie nok til at sige hvad de mener om verden og menneskeheden.
Det er Jon R. Skulberg der overordnet står for det ultrastringente og ruminddragende koncept samt den billedmæssigt overlegne iscenesættelse, men Convoi Exceptionnel forestillingen ville ikke være den samme uden komponisten Lil Lacy og dramaturgen Astrid Hansen Holm, der sammen med Skulberg har skrevet den både overraskende og rørende libretto. Samt selvfølgelig føromtalte dirigent Mathias Skaarup Sørensen og ENSEMBLE EDGE, der fornemt eksekverer tonernes dans i bassinet.
For CRAWL CRAWL CRAWL er ikke blot lydligt smuk, bevægende og billedmæssigt overlegen, værket er i høj grad også et samfundskritisk værk, hvor librettoens ord og sætninger sætter spor, der breder sig som ringe i vandet.
”Ulighed er strukturel vold”
Komponisten Lil Lacy rammer i plet med sine til tider sakrale toner, og er overbevisende i sin udnyttelse af bassinets Habeas Corpus, hvor vandets ret til at blive hørt opretholdes og udnyttes på fineste vis. De plask og dryppende lyde vi er vant til som udtryk for barnlig glæde eller kraftudfoldelse i forbindelse med svømmetag, er i CRAWL CRAWL CRAWL integreret i korets sang, og minder os konstant om – på trods af den alvorstunge libretto – hvilket rum vi befinder os i.
Svømmehallen insisterer på at blive hørt, og Convoi Exceptionnel har med CRAWL CRAWL CRAWL skabt en unik forestilling, der i en større sammenhæng er anden del af deres Trilogi for læringsrum, men også står frem som et selvstændigt værk der insisterer på at blive hørt.
Summen af verdens tårer er konstant.
Konserveret i klor.
I klor, tårer.
Exclusively for you!
Foto: Karsten Piper