CORPUS SHARES: THE DANCEFLOOR EXCHANGE // Kunstsalon VISION i A-salen, Det Kongelige Teater

Pleasure to eat ya

Med Raffael Bender a.k.a. Black Førest bag pulten, fik de ti udvalgte dansere i Bikubenfondens Kunstsalon VISION mulighed for at suge til sig, udtrykke sig, og vise alt hvad de kunne. Og da det var Marie Kaae (housedance) og Hilde I. Sandvold (samtidsdans) der havde kurateret aftenen, var det en oplevelse af de helt store.

Ud over Kaae og Sandvold blev gulvet indtaget af Anna Eileen Nguyen Jeppesen a.k.a. Groovy, Julienne Doko, Maji Claire, Paolo Gille, Steen Koerner, Siri Wolthorn, Jens Brøndum og Brice Johnson a.k.a. Professor Lock.

Kunstsalon VISION er Bikubenfondens samtaleformat, og har ofte ordet som centralt medie, men da denne salon var dedikeret Corpus og det improviserende, men ekspressive og lærende element, og derfor udelukkende bestod af mødet mellem de enkelte dansere og publikum, mødet danserne og deres dansepraksisser imellem, og ikke mindst hyldesten til diversiteten og dansens fysiske kommunikation, vil jeg lade billederne tale sit eget sprog, og blot hylde initiativet.

Med musikalske benspænd fra Black Førest indtager danserne først det runde dansegulv enkeltvis.

Meget forskellige dansepraksisser viser sig hurtigt, da Professor Lock kaster sig ind i kampen med udprægede politiske moves.

Erfarne dansere parres med yngre kræfter.

Meget forskellige danseformer inspirerer hinanden.

inspireret af dance battles som vi kender dem, kaster flere af danserne sig ud i provokerende in-your-face kommunikation.

Til slut er alle dansere på gulvet, og improviserer med hinanden som referencepunkter.

Og det kunne jo næsten ikke slutte anderledes, end da det sultne og æggede publikum blev sluppet løs i natten, og kastede sig ud i fælles dans på Corpus’ hjemmebane – A-salen på Det Kongelige Teater. Bikubenfondens Kunstsalon VISION, CORPUS SHARES: THE DANCEFLOOR EXCHANGE, kurateret af Marie Kaae og Hilde I. Sandvold, havde i høj grad vist sit værd på dansevinylen.

Tak for dansen.

Foto: Casper Koeller, Sceneblog

SE MERE HER fra CORPUS