COPENHAGEN SUMMER DANCE / Dansk Danseteater på Ofelia Plads

⭐⭐⭐⭐⭐

Guderne på besøg i havnen – smuk start for Pontus Lidberg.

Før danserne fik lov til at træde op på Ofelia scenen ved vandet, gik både Dansk Danseteaters nye kunstneriske leder Pontus Lidberg og kulturminister Mette Bock på scenen, for at præsentere det årlige internationale skud moderne dans. Og med årets tema Encounters in mente, fortalte Lidberg om hans besøg og overvældende oplevelser på Cuba, hvor han fik muligheden for at danse med kompagniet Acosta Danza, og hvad var så mere nærliggende end at invitere dem til Danmark, og præsentere dem på Copenhagen Summer Dance. Mette Bock fulgte straks den internationale linje op med et; Dansen kender ingen grænser, og så var festen skudt i gang – de fem værker kunne begynde.

Som start var den andalusiske koreograf Marcos Morau på banen, med sit abstrakt-skulpturelle værk VALS, hvor ni dansere fra Dansk Danseteater i glinsende sorte lamé udgjorde en nærmest organisk amorph, der til musik af Sibelius skiftede mellem at skabe samlede billeder som en båd med styrmand, og enkeltstående figurer som f.eks. havfruen. En både humoristisk og alvorlig koreografi, der fik vores sanser skærpet fra start.

Fra VALS til FAUN, hvor man bliver mødt af en danser fra Acosta Danza, og som min ledsager udbrød; han er jo gudesmuk! Og det var da også som at se en levendegjort marmorskulptur i solen på Ofelia Plads, da koreografen Sidi Larbi Cherkaoui gav sit bud på hvordan en faun bør se ud. Men hvor marmor oftest er koldt og stillestående, så er der absolut intet stillestående over denne fauns forsøg på at forføre en af skovens nymfer. Her får vi første gang indtrykket af hvordan de cubanske dansere adskiller sig fra dansk uddannede. Et både voldsomt og yndefuldt værk, der med sine mange tableauer fik mange til at holde vejret en ekstra gang.

LAMENTO DELLA NINFA (Nymfens klagesang), er Stephen Shropshires pas de trois, hvor vidunderlige Jessica Lyall bliver vartet op af Stefanos Bizas og Joe George – alle fra Dansk Danseteaters egne rækker. En fint lille tresomheds-værk, og betydeligt mere afdæmpet end den cubanske forfører fra skoven.

Fjerde værk er L’HISTOIRE DE MANON af Kenneth MacMillan, og pas de deux’en fra kærlighedsballetten Manon bliver danset af ingen mindre end Alban Lendorf, med Marina Minoiu fra Den Kgl. Ballet ved sin side. Det er skønt at Lendorf er på visit fra USA, hvor han nu danser hos American Ballet Theatre, men han er lige kommet tilbage efter et års skadespause, og det er tydeligt at han desværre ikke er 100% endnu. Men Alban Lendorf er en gudsbenådet danser, og han skal nok komme helt tilbage. Dejligt at se ham igen.

Det sidste værk – la grande finale – på Copenhagen Summer Dance er PAYSAGE, SOUDAIN, LA NUIT.

Pontus Lidberg skabte denne store passionerede koreografi i Havana, og det er intet mindre end ren livseliksir der strømmer os i møde. Dansere fra både Acosta Danza og Dansk Danseteater leger, danser, smiler, flirter, knejser, hopper og rødmer i solnedgangen i dette usædvanligt smukke værk. Det er som om børnene fra begge sider af vejen mødes for første gang i en baggård, og livet og kærligheden opstår på ny.

SE MERE

fotos fra premieren: Casper Koeller / Sceneblog