⭐⭐⭐
Der er tusindvis af gode grunde til at iscenesætte problemet med misogyni, og de alt for mange mænds grundlæggende forkvaklede syn på kvinder. Og det kan desværre heller ikke have været svært at finde de mange lyd- og videoklip i forestillingen, der sort på hvidt fortæller at kvinder er omringet af modstand. Så ideen med forestillingen ARGUMENTER IMOD KVINDER er soleklart helt rigtig. Det er bare ærgerligt at udførelsen kammer over i sin forpustede, publikumsinddragende komediestil.
Det er dramatiker Thomas Markmann der har skrevet manuskriptet, som bygger på bogen Argumenter imod Kvinder af Birgitte Possing, en klogt skrevet bog hvor Possing fortæller om et af vores samfunds svøber – mænd der reelt ikke mener at kvinder er lige så meget værd som mænd. Og Markmann har så afgjort fået mange af de vigtigste pointer med fra bogen, men hvorfor det skal ende med en overgearet slapstick iscenesættelse, forstår jeg ikke.
SIR GRAND LEAR har skabt scenografien, der bag sin legende byggeklods-udformning, overraskende raffineret indrammer problemerne i bogen. Selv en tre meter høj oppustelig pik der dukker op midt på scenen, er i sig selv nok til at skabe billedet af mandens sygelige selvovervurdering, men igen, så bliver den i Thomas Hwans instruktion blot til en del af den skolekomedie som forestillingen desværre udvikler sig til.
Det er de tre skønne skuespillere Camilla Bendix, Joen Højerslev og Mathilde Lundberg der heroisk kæmper forestillingen igennem, sølet ind i blod, sved og tårer, og de opnår også en vis forbindelse til publikum, som de i publikumsinddragelsens hellige navn adskillige gange hiver ned på scenen. Men ak, heller ikke deres talenter får lov til at folde sig ud i forestillingen.
Nu er ikke alt teater lige velegnet for alle, og der er som sagt 1000 gode grunde til at sætte fokus på problemet misogyni, så det er muligt at et yngre publikum vil finde ARGUMENTER IMOD KVINDER både morsom og lærerig. Og som sagt er Birgitte Possings pointer så skarpe, at de nok skal finde igennem den efter min mening unødvendigt overgearede iscenesættelse.
Foto: Rico Feldfoss