⭐⭐⭐
Det må sandelig være et fattigt land, der ikke kan holde en hare i live.
Den amerikanske forfatter og filosof Henry David Thoreau var i 1800-tallet ikke blot en ægte naturelsker, han var også fortaler for civil ulydighed. Så hvad passer bedre, end med egne hænder at bygge en bjælkehytte i skoven, melde sig ud af samfundet, og blive et med naturen. Udviklingen og livet i skoven beskrev han i bogen WALDEN – LIVET I SKOVENE, og den bog har instruktøren Simon Boberg og scenografen Dan Hurlin taget under kærlig behandling. Og med et nyt manuskript fra Boberg, plus Dan Hurlins fine dukkemagerhåndværk, har de to nu iscenesat Thoreaus tanker i Bådteatrets smukke bug. Desværre med lidt for stor distance.
I en elegant trækonstruktion der illuderer Thoreaus bjælkehytte og livet der omgiver den, fortæller skuespillerne Jens Gotthelf og Signe Kærup Dahl historien om en verden der snart ikke er mere, en verden som stadig kan nydes, men også skal tages alvorligt – kort sagt naturen på den klode som mennesket er godt i gang med at ødelægge.
For ja, det er tæt på et paradisisk univers som en nybygger kan opleve, når man vælger at tage plads ved søens bred, under himlens tag og blandt skovens dyr. Lidt ligesom når Poul Reichardt er dus med himlens fugle, og solen skinner hver gang man sætter Vagabonderne på Bakkegården på videoafspilleren. Men livet i naturen er mere end idyl, hvilket både Thoreau og Boberg må sande, og reflekterer over.
Forestillingen WALDEN på Bådteatret er bestemt både præcis og elegant udført, men iscenesættelsen som fortælleteater, hvor de to skuespillere bevæger sig rundt som i en bog hvis sider de vender, er besynderligt abstrakt. For når Jens Gotthelf og Signe Kærup Dahl reciterer tanker og overvejelser, er det som om de – næsten overbærende – betragter hændelsen udefra med en distance der virker unødvendig. Det er smukke scener når de åbner en låge i gulvet, og søens vand kan bruges til at køle fødderne efter en langs dags traven rundt i skoven, lige som det er smukt når skyggeteater i en anden låge bringer den gamle Thoreau til live i en gyngestol. Eller når Dan Hurlins fine papfigurer af skoven pludselig vækkes til live af ræven der løber efter haren, og høgen der kredser over trækronerne i skoven.
Men det er som om de to skuespillere ikke får lov til at give sig hen til fortællingen, og ikke får lov til at tage del i hverken begejstringen over naturen, eller forfærdelsen over forfaldet. Og det mangler jeg i Boberg og Hurlins ellers gennemførte iscenesættelse med uendeligt mange gode ord og betragtninger – følelserne og reaktionerne.
WALDEN spiler på Bådteatret d. 19/10 – 18/11 2024.10.23
Foto: Miklos Szabo